Kunstig intelligens spiller stadig en rolle i universitetsverdenen – både i forskningen, undervisningen og det daglige studie- og arbejdsliv. Men hvordan påvirker AI den måde, vi lærer på? Hvilke fordele og faldgruber følger med teknologien? Og hvordan kan vi udnytte AI bedst muligt? I denne episode af Vi elsker eksperter har vi professor Janus Mortensen i studiet til en samtale om AI's rolle på universitetet – nu og i fremtiden. BEMÆRK: Som det nævnes i denne episode, er det nemt at uploade pdf-filer og andre former for digitalt materiale til diverse AI-services, fx. ChatGPT, men vær opmærksom på, at man IKKE uden tilladelse må uploade/indsætte/indtaste materiale, der er beskyttet af ophavsretsloven, fx elektroniske bøger og artikler, powerpointslides, som ens underviser har lavet, osv. Man bør heller ikke indtaste egne eller andres personlige oplysninger. Janus' anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om AI og AI i uddannelsessystemet: - Maskiner der tænker af Inga Strümke, 2023. - Maskinerne kommer indefra af Ander Søgaard, 2024. - Vden.ai - Podcast: Videnskaber.dk
[00:10–00:24] Cathrine Pape, Vært: AI, eller generativ kunstig intelligens, vinder stadig mere og mere frem, og AI er nu en fast del af vores uddannelsesystem, hvilket også står nedfældet i en rapport for Børne og Undervisningsministeriet
[00:24–00:37] om chat-GPT og andre hjælpemidler fra 2024. Også her hos os på universitetet bliver AI mere og mere en del af vores hverdag og vores professionelle virke. Så hvordan gør vi egentlig bedst nytte af AI?
[00:38–00:55] Hvordan forholder vi os til det? Kan algoritmerne rent faktisk gå hen og påvirke vores uddannelsesystem? Mit navn er Cathrine Pape, og du lytter til Vi elsker eksperter. Med mig her i studiet, der har jeg dagens ekspert Janus Mortensen.
[00:55–00:56] Velkommen til, Janus.
[00:56–00:57] Janus Mortensen, Ekspert: Mange tak.
[00:56–01:30] Cathrine Pape, Vært: Du er professor og centerleder på Center for Internationalisering og Parallelsprogelighed, det der også hedder CIP. Og så underviser du fast på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Engelskfaget i blandt andet sociolinguistik og digital humaniora. Lige nu er du i gang med et rigtig spændende forskningsprojekt om AI på universitetet. Et forskningsprojekt, der omhandler, hvordan AI påvirker den måde, studerende og forskere arbejder på. Jeg kunne godt tænke mig, at vi starter med at snakke om helt konkret, hvad er AI? Så skal vi ikke starte der. Helt konkret, hvad er AI? Så skal vi ikke starte der.
[01:30–02:49] Janus Mortensen, Ekspert: Jo, det var da et rigtig nemt spørgsmål at starte med. Og i virkeligheden et spørgsmål, som jeg ikke nødvendigvis føler mig 100% kvalificeret til at svare på. Der er jo det med det, vi taler om som AI, eller tekstgenerativ AI, eller generativ AI, at det er en ret ny ting, i hvert fald i min verden. Der er jo mennesker inden for datalogi og andre områder, som har arbejdet på det i virkelig, virkelig mange år, så for dem er det slet ikke nyt. Men for sådan en som mig, som beskæftiger sig med sprog ude i den virkelige verden, så er det her altså en ny tilføjelse i verden, som jeg arbejder rigtig meget på at forstå. Så i vores forskning er vi interesseret i det, vi kalder tekstgenerativ AI. Det er altså den form for kunstig intelligens, som kan producere et output. Det er det der med det generative. Man kan få en tekst frembragt, uden at man selv nødvendigvis behøver at sidde og skrive den. Og det er en teknologi, hvor man har brugt en computer til at modtage en hel masse sprog, stået og kvernet det igennem, og over tid opbygget en model over det sprog. Det er det, man kalder en stor sprogmodel. Og så, fordi den kommer ind i nogle neurale netværk, som man kalder det, så kan den på et tidspunkt blive så god til at forstå, hvordan det der sprog fungerer, til at modellere det, at den også kan producere output, der ligner det sprog, som den er blevet trænet på.
[02:49–02:50] Cathrine Pape, Vært: Det er jo vildt.
[02:50–03:01] Janus Mortensen, Ekspert: Det er vildt, og sådan stadigvæk lidt science fiction-agtigt for mig, fordi det var først der omkring november 2022, altså for to år siden, at jeg blev opmærksom på, at det her overhovedet var en ting.
[03:00–03:14] Cathrine Pape, Vært: Og hvordan kan vi så, altså nu snakker vi jo om AI meget i en universitetskontekst, og hvordan kan vi så bruge AI? Måske også et lidt simpelt spørgsmål, men alligevel også ret komplekst.
[03:13–03:47] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, det er nemlig både simpelt og komplekst på én gang. Og det er komplekst i den forstand, at vi ikke endnu helt har fundet ud af alt, hvad teknologien kan. Det er lidt ligesom at opdrage børn. Man lærer noget, man finder ud af, hvordan barnet er på det der stage i sin udvikling, og så tror man, at man har styr på det, og så flytter det sig, og så kan det lige pludselig noget andet, og så skal man forholde sig til det. og så kan det lige pludselig noget andet, og så skal man forholde sig til det. Det er lidt det samme med den her teknologi. Sådan oplever jeg, at det er med den her teknologi. Da jeg først prøvede det, så synes jeg, det var fantastisk, at jeg kunne bruge chat-GPT til at lave et udkast til en lejlighedssang, for eksempel.
[03:48–04:05] Jeg tog også nogle af de opgaver, vi nogle gange stiller til første semester studerende på engelskfaget på Københavns Universitet, der sagde, kan du lige levere et svar på det her spørgsmål, skrive et 300-ords-essay om et eller andet, og så gjorde den det på to sekunder. Og der blev jeg fascineret og skræmt og en lille smule WHAT på samme tid.
[04:08–04:21] Hvad kan der så være af udfordringer eller problemer, når man så bruger AI til netop at producere tekst? Især måske om noget, man ikke rigtig ved noget om. Eller hvordan kan man ligesom, kan man egentlig stole helt på den altid, eller hvordan?
[04:21–04:58] Janus Mortensen, Ekspert: I udgangspunktet kan man jo ikke. Altså det der med at stole på er jo også et interessant ord at bringe ind i et samtale om det her, fordi hvis vi forstår det som om, at der er kommet en stor mængde tekst, som en model er blevet trænet på, og så har den nogle statistiske forudsigelser, som gør, at den kan producere noget, der ligner tekst, så ved jeg ikke, om det er noget, man kan stole på. Altså stole på er et ord, der hører til i relationen mellem mennesker, og det bliver lidt noget andet, når vi taler om det her. Men for mig, som er en, der forsker i sprog, og hvordan sprog er en del af den sociale verden, så er det bare så dybt fascinerende, at sprog ikke længere er helt det samme.
[04:58–05:07] Før, hvis jeg mødte en tekst på min vej, så kunne jeg være ret sikker på, at der var et menneske et eller andet sted, som havde været involveret i at frembringe den tekst.
[05:08–05:39] Det var ikke sikkert, at det var den person, der påstod, at de havde skrevet den, der faktisk havde skrevet den. Altså sådan noget med ghostwriting og plagiat og sådan noget. Det har vi jo kendt til meget længe, og plagiat og sådan noget, det har vi jo kendt til meget længe. Men at der var en eller anden form for menneskelig agentsperson bagved, som havde frembragt den, det kunne jeg på en eller anden måde regne med. Det kan jeg ikke rigtig regne med længere på samme måde. Og det har nogle ret voldsomme konsekvenser for, hvordan vi tænker om sprog i verden, og hvilken tillid vi har til tekster, hvilken tillid vi har til hinanden også.
[05:40–05:57] For eksempel i relationen mellem en underviser, en studerende, eller en lærer og en elev. Hvis vi hele tiden går og mistænker hinanden og siger, er det faktisk dig, der har skrevet den her tekst, eller hvad, så opstår der nogle nye dynamikker i vores uddannelsessystem, som vi skal finde ud af at håndtere.
[05:57–05:59] Cathrine Pape, Vært: Ja, altså går det ind og påvirker vores uddannelsessystem?
[05:59–06:02] Skal vi til at tænke i eksaminer på en anden måde?
[06:01–06:59] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, altså det er jo sådan set allerede i gang. Ret hurtigt efter, at den her teknologi blev almindt tilgængelig. Den har været der før, men den blev tilgængelig for den brede offentlighed. Så bredte der sig jo en følelse af panik, fordi vi har været vant til, at vi i uddannelsessystemet kan bruge skriftlige produkter som tegn på læring. Vi afleverer skriftlige opgaver, og de skriftlige opgaver er på en eller anden måde et tegn på, at vi har lært noget undervejs. Og hvis man lige pludselig kan trykke på en knap eller prompte sin favorite chatbot og levere det der produkt, så har vi lige pludselig ikke længere fast grund under fødderne på samme måde. Så de eksamensformer eller prøveformer, hvor man fx har haft en hjemmeopgave og skulle producere en tekst, de er meget vanskelige at opretholde, i hvert fald med den funktion, som de har haft tidligere.
[06:59–07:25] Så der er et stort behov for at gentænke, hvordan vi udprøver ting, men i virkeligheden også at gentænke, hvad er det egentlig, vi gerne vil have, at folk skal lære? Så teknologien bliver sådan et spejl ind i den måde, vi har indrettet vores uddannelsessystem på, og vi bliver nødt til at tænke over nogle ret grundlæggende ting. Hvad er det egentlig, vi gerne vil lære, og hvordan har det at arbejde med tekster været en del af den måde, vi lærer på førhen, og hvordan ændrer det sig nu, hvor man kan gøre det på andre måder.
[07:24–07:34] Cathrine Pape, Vært: Ja, i virkeligheden også meget måden, vi netop lærer tingene på. Skal vi måske også til at gentænke, eller i hvert fald tænke, hvordan AI spiller ind i den proces?
[07:33–07:50] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, lige præcis det sidste, vil jeg sige. Jeg tror egentlig ikke, vi skal gentænke det, men vi skal måske tænke mere over det, end vi plejede at gøre, fordi vi havde nogle traditioner og nogle måder at gøre det på, som gav mening og som leverede gode resultater. Nu er der ligesom blevet pillet ved det der fundament, og det gør, at vi må tænke over det igen.
[07:50–07:56] Cathrine Pape, Vært: Ja, og hvordan skal vi så gøre det? Det er jo så også en del af det, dit projekt skal undersøge, eller hvordan måske?
[07:55–08:07] Janus Mortensen, Ekspert: Altså vores projekt handler egentlig om at se på, hvordan studerende på universitetet, men også forskere på universitetet, bruger de her teknologier som en del af deres hverdag.
[08:06–08:10] Cathrine Pape, Vært: Så en afdækning af, hvordan det er til stede?
[08:10–09:06] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, og også hvordan studerende og forskere egentlig tænker over det. Så hvis man for eksempel er studerende på engelsk på Københavns Universitet, så kan man nu i princippet som alternativ til at læse de tekster, man skal læse som forberedelse til undervisningen, så kan man tage en pdf-fil og putte den ind i en chatbot og bede den om at lave et kort resume. Så behøver man ikke læse det hele. Man kan måske også putte den ind i en anden chatbot og sige, kan du ikke lave det her om til en podcast? Altså få nogle syntetiske stemmer til at fortælle mig, imens jeg kører i bus ud til universitetet, hvad er det, der foregår her? Så kan jeg, når jeg har gjort det, så kan jeg sidde henne i undervisningen og lytte med, og imens min underviser er i gang med at fortælle mig nogle forskellige ting, så kan jeg måske synes, kan jeg ikke lige slå op om det, han siger nu faktisk er rigtigt? Så spørger jeg lige chatGPT til om det, og så kan jeg bruge det til at levere et mundtligt bidrag eller et spørgsmål ind i undervisningen.
[09:07–09:18] Altså, det var det, jeg sagde, det der med, det er ligesom et lille barn, der vokser op, og det kan alle mulige ting, og vi lærer først, hvad det kan undervejs, imens vi interagerer med det. Så jeg ved ikke engang, hvor spørgsmålet var.
[09:18–09:32] Cathrine Pape, Vært: Det er jo hele den her med jeres projekt og hvad I skal bruge det til, og det er vel også det der med, at i forhold til eksemplet med et barn, Hvordan bliver vi så påvirket af det? Og det er jo det, der er virkelig interessant at se, hvordan det hele så ender ud, kan man sige.
[09:33–09:46] Fordi den pointe, du sagde før med den tillid, man har til teksten, synes jeg er enormt interessant. At det er i virkeligheden hele det psykiske bag vores tillid, og hvordan vi udarbejder tekstbøger. Altså, det er jo over det hele. Det er virkelig interessant.
[09:46–09:58] Janus Mortensen, Ekspert: Lige præcis. Altså, der er det her med, om vi har tillid til tekster, som andre har frembragt, men der er også nogle spørgsmål, vi skal stille os selv til, hvis vi benytter os af den her teknologi til at frembringe tekster.
[09:59–10:33] Hvordan oplever vi så relationen mellem den tekst og os selv? Man kan, specielt som en, der er i gang med en akademisk uddannelse, godt lide at have nogenlunde styr på sin stemme, altså i sådan en metaforisk forstand. Hvem er jeg, og hvordan får jeg en plads i den her samtale. Og det handler blandt andet om at lære at skrive på nogle måder, som passer til den måde, man skriver på på universitetet. Men hvis man lige pludselig kan få hjælp af en teknologi til at gøre det, og man kan lave tekster, som lyder anderledes, end de ville gøre, hvis man selv havde gjort det, føler man så, at det er ens egen stemme, der er i teksten. Eller gør man ikke?
[10:33–10:46] Cathrine Pape, Vært:Præcis. Altså, hvad med ens egen tro på, hvad man godt kan selv? Fordi hvis hver gang, man skriver en tekst, og man så får chatGPT til at rette kommaer på den. Hvad kan man selv, og hvad kan man uden brugende AI?
[10:46–10:48] Det er jo også en refleksion, der skal ind over.
[10:48–11:21] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, netop. Og det er noget af det, vi også skal tænke på i uddannelsessystemet. Altså, hvordan alle de ting, vi har været vant til, at unge mennesker, som gennemgår det danske uddannelsessystem, lærer ved at arbejde med skriftlighed og lærer ved at skrive tekster. Hvis der lige pludselig ikke længere er den samme proces, hvad er det så for nogle ting, der eventuelt går tabt? Og er det et problem, at de går tabt? Og hvordan får vi genindført dem igen, hvis vi mener, at det er et problem? Det er for mig åbne spørgsmål, som jeg synes, vi bliver nødt til at tale rigtig meget om. Både blandt dem, der står for at tilrettelægge undervisning, men sådan set også for dem, som er en del af undervisningen, altså elever og studerende.
[11:21–11:29] Cathrine Pape, Vært:Bestemt. Det er meget spændende. Jeg kunne godt tænke mig at spørge, om du så har nogle bud på, nogle tips og tricks til, hvordan man så kan bruge AI?
[11:28–12:49] Janus Mortensen, Ekspert:Ja, altså. For det første vil jeg sige, og det har jo ikke været en del af vores samtale indtil nu, fordi vi ligesom hoppede ind og blev entusiastisk nysgerrige omkring, hvad er det, den her teknologi kan. Men der er jo også en masse kritiske forbehold, kritiske perspektiver på teknologien, som man bliver nødt til at have med i samtalen. Der er for eksempel med god grund mennesker, der bekymrer sig om det klima-aftryk, som de her teknologier har. Det er ikke gratis at træne sådan en stor sprogmodel i form af energi. De bliver også udviklet på måder, som er kritisable, i den forstand, at man har brugt mennesker til at teste modellerne og rense dem for ubehageligt indhold og sådan noget. Mennesker, som ikke nødvendigvis er blevet betalt særligt godt for det arbejde. Der er også det forhold, at de ofte er blevet trænet på tekst, som man har skrabet fra internettet eller andre steder, uden at tage højde for de ophavsrettigheder, der ellers normalt gælder ved tekst og sådan noget. Så det var sådan lidt en omvej til at sige tips og tricks til, hvordan man bruger det. Det kan faktisk godt være, at man af forskellige årsager synes, at det her vil jeg faktisk overhovedet ikke bruge. Det har jeg ikke lyst til. Det bør vi ikke gøre. Det synes jeg også er en måde at forholde sig til den her teknologi på. Og noget, som vi kan se i de undersøgelse, vi har lavet indtil videre, er, at der er nogle studerende og også kollegaer på universitetet, som har den holdning af forskellige årsager, at det her bør vi faktisk ikke give os i kastmøde.
[12:49–13:22] Hvis man så kaster sig ud i det, så vil jeg sige, at man skal mere end noget andet være nysgerrig. Hvad kan den her teknologi? Man skal så også være kritisk og sige, okay, det kan godt være, at jeg kan få den her chatbot til at lave min aflevering til på mandag, men er det egentlig en god idé? Det kan godt være, at jeg får sat flueben ved det, og jeg får ikke fravær, og jeg får ikke afleveret den, men hvis det nu er, fordi jeg faktisk er i gang med at lære noget, hvordan kan jeg så komme til at bruge den her teknologi på en måde, hvor jeg stadigvæk lærer noget?
[13:23–13:32] Nysgerrig, kritisk, og så skal man også stille krav. Man skal stille krav til, hvordan teknologien fungerer. Altså, hvad er det for nogle vilkår, den bliver frembragt på?
[13:32–13:52] Er det nogle store internationale virksomheder, som er i gang med at tjene en masse penge, eller skal det indrettes på en anden måde? Vi skal stille krav til undervisningssystemet. Hvordan kan undervisningssystemet hjælpe med at understøtte, at vi lærer at bruge den her teknologi på en hensigtsmæssig måde, en bæredygtig måde? Så det bliver ikke tips og tricks i den måde, sådan prompter du.
[13:52–13:53] Cathrine Pape, Vært: Nej, det er så godt.
[13:53–13:57] Janus Mortensen, Ekspert: Det er mere en invitation til at være reflekteret, kritisk, nysgerrig.
[13:57–14:07] Cathrine Pape, Vært: Gode, gode tips. Og hvis man så er nysgerrig efter vores snak her, har du så nogle anbefalinger til, hvor man kunne gå hen?
[14:07–14:36] Janus Mortensen, Ekspert:Ja, altså det Inga Strümke Maskiner der tænker , som også er oversat til dansk.
[14:36–14:45] I øjeblikket er jeg i gang med at læse en bog af Anders Søgaard, som hedder Maskinerne kommer indefra: Forstå kunstig intelligens, før den forstår dig.
[14:45–14:46] Cathrine Pape, Vært: Uh ja.
[14:45–15:55] Janus Mortensen, Ekspert: Ja, det lyder også godt. Så findes der også forskellige nyhedstjenester og nyhedsbreve, man kan abonnere på. Der findes bl.a. noget, der hedder viden.ai, som er en fantastisk ressource, hvor der kommer ugenlige nyhedsbreve om, hvad der rører sig. Og det kan jeg virkelig anbefale, hvis man har lyst til at følge med. Der får man også de kritiske perspektiver med, blandet op med entusiasmen for teknologien osv. Videnskaberne Selskab har også en podcastserie, som handler om det her. Så der er masser af steder, man kan gå hen, og der er også mange niveauer, man kan deltage i samtalen på. Og det er egentlig også, du startede med at spørge mig, hvad er AI? Og så sagde jeg, det er meget svært at svare på, jeg er ikke sikker på, jeg nødvendigvis er den bedste til at svare på det, fordi det er så mange ting, og teknologien er så kompliceret. Og det behøver vi ikke alle sammen at være eksperter i. Vi skal have en forståelse af, hvad det er, der foregår. Men mere end noget andet, så skal vi alle sammen forholde os til, hvordan påvirker det vores hverdag? Og der synes jeg, at man kan finde gode steder at melde sig ind i den samtale på, og det er min kraftigste opfordring. Lad os få den her samtale etableret, så vi er med til at skabe den fremtid, som teknologien gør muligt for os, og vi ikke bare lader os drive med.
[15:55–16:02] Cathrine Pape, Vært: Jeg synes, det skal være de sidste ord for i dag. Tusind tak, fordi du ville være med i dag, Janus.
[16:01–16:03] Janus Mortensen, Ekspert: Tusind tak for invitationen, det var en fornøjelse.
[16:02–16:07] Cathrine Pape, Vært: I lige måde.
[16:07–16:15] Du lyttede til Vi Elsker Eksperter, en podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.