Det danske frisind er blevet en del af vores nationale selvforståelse. Frisindet er en værdi, som ofte vægtes højt, når Danmark nævnes både i indland såvel som udland. Men hvor dansk er det danske frisind egentlig? Tobias de Fønss Wung-Sung, historiker og postdoc i projektet "Det danske frisind – set med danske og tyske øjne", gør dig klogere på dette i denne episode af Vi elsker eksperter! Lyt med til en spændende snak om et forskningsprojekts spæde start, hvor Tobias fængende fortæller om frisindets rødder i Tyskland, samt den dualitet, der kan opstå, når frisindet kommer under pres. Læs mere om projektet "Det danske frisind – set med danske og tyske øjne" på denne side: https://engerom.ku.dk/forskning/det-danske-frisind-set-med-danske-og-tyske-oejne/ .
[00:10 - 00:22] CATHRINE PAPE
I 1969 frigiver Danmark billedpornografien som det første land i verden. Det er det historiske øjeblik, der danner grundlag for en dansk selvforståelse, der er dybt forankret i frisindethed.
[00:22 - 00:46] CATHRINE PAPE
Vi er sågar så optagede af at betragte os selv som et liberalt og frisindet folk, at Bertel Haarder, den daværende kulturminister, i 2016 i samråd med danskerne udformede Danmarkskanonen, der består af ti værdier, som har formet os, og som vi ser som definerende for Danmark. Og der er frisind en af dem. Men er frisindet overhovedet en særlig dansk værdi?
[00:46 - 01:01] CATHRINE PAPE
Eller har frisindet rødder andetsteds end Danmark? Og hvilken betydning har frisind som en særlig dansk værdi haft for eksempelvis homoseksualitet i Danmark? Mit navn er Cathrine Pape. Du lytter til Vi Elsker Eksperter.
[01:01 - 01:17] CATHRINE PAPE
Tobias de Fønss Wung-Sung velkommen til. Du er historiker og postdoc i projektet Det danske frisind set med danske og tyske øjne her på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.
[01:17 - 01:36] CATHRINE PAPE
Og så har du især forsket i dansk, tysk og europæisk samtidshistorie med særlig fokus på seksualitet, politik, identitet og hverdagsliv. Ja. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi starter med at få defineret frisind, for det er jo det, vi skal snakke om i dag. Men hvad betyder det, og hvad indebærer det som begreb?
[01:36 - 01:51] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, altså hvis man slår op i en almindelig dansk ordbog, så betyder frisind et fordomsfrit sindelag eller en liberalitet, kan man sige, måske især politisk. Altså en eller anden form for sympati for fremskridt.
[01:51 - 02:05] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Det betyder måske også, hvis man kigger andre steder hen, at man må tale og tænke og leve, som man vil, samtidig med, at man accepterer, at andre mennesker også taler og tænker og lever, som de vil.
[02:05 - 02:17] CATHRINE PAPE
Okay, så det er ligesom det, det betyder. Men så hvis vi skal kontekstualisere det endnu mere. Hvad er det så, vi opfatter som en typisk dansk værdi i forbindelse med frisind?
[02:17 - 02:35] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, altså den her kanon, som du nævnte, som Bertel Haarder tog initiativ til at få lavet i 2016, der er frisind en af de danske værdier, kan man sige, som er med i den kanon. Og ideen om sådan det danske frisind er jo ret veletableret og ret velkendt alle mulige steder.
[02:35 - 02:59] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og man kan sige, i Bertel Haarders Danmarkskanon, der bliver frisindet beskrevet som, at det giver plads til en tolerant tilgang til seksualmoral og familieforhold og anderledes livsformer og også for eksempel den frie pornografi. Så det er ligesom forholdet til sex og til kroppen og til livsformer, som frisindet især er knyttet op på, kan man sige, i Danmark.
[02:59 - 03:08] CATHRINE PAPE
Okay, og så du forsker jo meget i det her danske-tyske spænd. Men hvad er ligesom forbindelsen til Tyskland?
[03:08 - 03:20] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, altså det danske ord frisind kommer af det tyske ord Freisinn. Så der er en direkte betydning i selve ordet, altså selve ordets historie har rødder til Tyskland.
[03:20 - 03:46] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og Freisinn var ligesom en retning i tysk politik i slutningen af 1800-tallet, der var i kejserriget i Tyskland, altså før Første Verdenskrig et tysk freisinn-parti, som havde som sit politiske program, at det gerne ville sikre demokratiske rettigheder og et parlament, pressefrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, og så sådan en deling mellem kirke og stat.
[03:46 - 04:13] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Så den her retning inden for liberalismen, kan man sige, som starter i Tyskland, spreder sig også til andre steder i Europa, i særlig grad til Holland og til Schweiz, men altså også til Danmark. Så kan vi så sige, at de domæner eller fremtrædelsesformer for frisindet, som vi så studerer i vores projekt, altså pornografien og homoseksualiteten og den nøgne krop, altså de domæner har i sig selv stor forbindelse til Tyskland.
[04:13 - 04:27] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså den pornoindustri, som der var i Danmark efter frigivelsen, var afhængig af et stærkt og stort tysk marked. Og man kan sige, at den moderne homoseksualitet er et tysk fænomen.
[04:27 - 04:50] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså da man begynder at tale om seksualiteten som en identitet og ikke som noget, man kun gør, og som i forhold til homoseksualiteten, hvor man ser homoseksuelle handlinger som en synd eller som noget forkert, men taler om, at det er et udtryk for en iboende identitet i mennesket, det er også noget, der sker i Tyskland i slutningen af 1800-tallet.
[04:50 - 05:02] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og så er der til sidst de her naturistbevægelser, altså nøgenhedskulturen, som har rod i det, man kalder for lebensreform-bevægelserne i Tyskland.
[05:02 - 05:02] CATHRINE PAPE
Som er?
[05:02 - 05:13] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Som er en bevægelse, som sætter kroppen i fokus, og kroppens sundhed og gymnastik og nøgenhed og kroppen, der skal ud i naturen.
[05:13 - 05:16]
Okay, sådan lidt hylder-kroppen eller hvad? Og friheden af kroppen?
[05:16 - 05:20] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, det kan man godt sige. Og den sunde krop, ikke.
[05:20 - 05:32] CATHRINE PAPE
Den sunde krop, ja. Og det starter alt sammen i Tyskland. Og så overtager vi det lidt her i Danmark, eller tager det i hvert fald til os. Hvordan kan det være, at det rejser bare helt naturligt med, fordi vi er så tæt på hinanden, eller?
[05:40 - 05:53] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså, da billedpornografien bliver lovlig i Danmark, så starter der en stor pornoproduktion i Danmark. Og den produktion har selvfølgelig også danske aftagere, men den er i høj grad rettet mod det tyske marked. Og Danmark får også i Tyskland ry som værende særligt frisindet på grund af den her frie pornografi.
[05:53 - 06:20] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og man kan sige, med de homoseksuelle bevægelser, der er, selvom at der er masser af homoseksuel organisering i Tyskland før 2. verdenskrig, især, man kan måske tænke på Weimar-republikkens Berlin, 20’ernes Berlin, så sker der jo det under naziregimet, at homoseksuelle bliver forfulgt, og det bliver gjort yderligere strafbart for mandlige homoseksuelle at have sex med hinanden.
[06:20 - 06:44] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og det fortsætter faktisk efter 2. verdenskrig. Helt indtil 60'erne er det strafbart for to mænd at have sex i Vesttyskland. Og det er det jo ikke i Danmark. Altså i samme periode, der bliver mandlige homoseksuelle handlinger gjort straffrit allerede i 30'erne, og der sker en organisering af danske homoseksuelle allerede fra 1948 i Danmark.
[06:44 - 07:06]
Og de organiseringer er også nogle, som tyske homoseksuelle benytter sig af. Altså der er i de tidlige blade, som det, der i dag hedder LGBT plus Danmark, som dengang hed Forbundet af 48, udgiver, er der også sider på tysk, fordi der var læsere, som ligesom fandt forbindelser med andre igennem de her danske blade i Tyskland.
[07:06 - 07:29] CATHRINE PAPE
Okay, interessant, at vi ligesom, der løber nogle strømninger der. Og jeg tænker, i Danmark ser vi jo netop os selv som enormt frisindede og liberale. Ligesom du også fortalte, at det ligesom er blevet en national kulturværdi. Noget, som gør os helt unikke. Hvordan kan det være, at vi lige tog den på os? Det er ligesom noget, vi er blevet både udefra, kan man høre, men også indefra, eller hvordan?
[07:30 - 07:50] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, altså man kan sige, at når frisindet bliver forklaret igennem det her liberale syn på f.eks. pornografi og homoseksualitet, så hænger det selvfølgelig sammen med, at det er et faktum, at Danmark frigav pornoen som det første land i verden, og også var det første land i verden, der tillod registrerede partnerskaber mellem par af samme køn i 1989.
[07:50 - 08:10] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Men man kunne også spørge, hvad det er et udtryk for, altså når en nation så specifikt definerer sig selv, altså hvad den står for, og man kan sige, at det kan måske også betyde, at nationen fylder meget, at den bevæger sig ind i specifikke værdier og definerer sig selv på den måde.
[08:10 - 08:38] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og man kan også sige, altså hvad betyder det, hvis man er særligt frisindet eller mere frisindet? Det må jo betyde, at man enten ikke har været det tidligere, altså at der er sket en eller anden udvikling hen over tid, sådan at man lige nu kan sige, at vi er særligt frisindede, eller også så må det jo betyde, at man er særligt frisindet i sammenligning med nogle andre, som ikke er det. Altså når man siger, at man er frisindet, så giver det mest mening, hvis man taler om det i sammenhæng med nogen, der ikke er det, eller i en tid, hvor man ikke selv var det.
[08:38 - 08:45] CATHRINE PAPE
Men er vi så mere frisindet end andre europæiske lande for eksempel? Kan man snakke om det på den måde?
[08:45 - 09:11] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså jeg synes, det giver mere mening at spørge og kigge ud i den offentlige debat om frisindet, fordi vi kan jo se, at det er et felt, som er... som ikke er kendetegnet af, at der er uudfordrede sandheder om frisindet. Altså vi... det sker med jævne mellemrum, at der er artikler i aviser, hvor der for eksempel står, at frisindet er under pres, eller frisindet er udfordret, eller frisindet ikke bliver forvaltet på den rigtige måde.
[09:11 - 09:42] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og det sker... den her debat foregår tit med ret forskellige argumenter. Altså så man kan sige, at der er ligesom en enighed om, at det danske frisind er noget, der findes. Men der er ikke en enighed om, hvordan det skal forstås, og hvordan det skal forvaltes, og hvad det er, der gør, at det er under pres eller ikke er under pres. Så altså, vi vil hellere kigge på, hvordan det her frisind får betydning. Altså, og hvordan den her betydning af frisindet ændrer sig igennem tiden.
[09:42 - 09:51] CATHRINE PAPE
Og hvordan får frisindet så betydning i Danmark? Det er så blandt andet på de her tre punkter, som du nævner. Homoseksualitet, pornografi og naturisme.
[09:49 - 10:04] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja. Ja, og så vil vi også rigtig gerne se, hvad frisindet gør. Altså, at hvis man definerer sig selv som frisindet, gør man det så i de her domæner? Eller er der også andre idéer, som knytter sig til det?
[10:11 - 10:14] CATHRINE PAPE
Og hvad så... altså, nu har vi den her meget stærke selvopfattelse om frisindethed i Danmark. Stemmer den så overens med den faktiske virkelighed?
[10:14 - 10:39] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså, den faktiske virkelighed er jo en svær størrelse, fordi den faktiske virkelighed peger os mange forskellige steder hen. Alt afhængig af, hvor man kigger. Men altså, et eksempel, der har været i den danske presse for nylig, har været nogle spørgsmål omkring, om kønsopdelt svømning i svømmehaller f.eks. er et udtryk for, at det danske frisind er truet.
[10:39 - 11:03] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså, at det er blevet forklaret i pressen, af den ene side af sagen, kan man sige, dem, der er imod den kønsopdelte svømning, at det er udansk at skulle adskille kønnene i en svømmehal. Og det har så været diskuteret på højeste politiske plan, men så er der så andre politikere, der har blandet sig i debatten og sagt, at man skal huske det danske frisind i den situation.
[11:04 - 11:17] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså, at sige, at det må være op til folk selv, hvornår man skal forsamle sig, og hvordan man skal forsamle sig, og hvis man gerne vil svømme kønsopdelt, så skal frisindet også kunne bruges som argument for, at man gerne vil det.
[11:17 - 11:21] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og det er et godt eksempel på, hvordan vi kan se, at der er to forskellige sider i en konflikt, eller konflikt er måske et voldsomt ord, men i et spørgsmål, som bruger det danske frisind som argument for netop deres sag.
[11:32 - 11:37] CATHRINE PAPE
Ja, på vidt forskellige måder. Altså, de bruger jo i virkeligheden det samme argument bare til at fremme hver deres synspunkt.
[11:37 - 11:58] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Præcis, og det gør os jo nysgerrige som forskere, fordi hvis et fænomen som det danske frisind kan fungere som argument både for den ene og den anden position i en uenighed, jamen, hvad er det danske frisind så? Overhovedet. Og det får os jo til at stille de her spørgsmål om, hvordan har det fået betydning igennem tiden?
[11:59 - 12:33] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og hvilke argumentationer har været dem, som har vundet med det danske frisind, kan man sige, igennem en periode, og hvilke har ikke vundet? Og det er jo nok det, som vi gerne vil undersøge, og som er vores udgangspunkt, så hvis vi skal tale om noget, stemmer overens med den faktuelle virkelighed, altså, så er den måde, vi undersøger virkeligheden på om det danske frisind, at det er et begreb og et fænomen, som udvikler sig over tid og i forskellige rum, altså, så det tager forskellig betydning på forskellige tidspunkter.
[12:29 - 12:47] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og der kan vi jo også kigge længere tilbage i historien, altså tilbage til en tid, hvor, som vores projekt så ikke umiddelbart dækker, men starten af det 20. århundrede, hvor det danske frisind knyttede sig meget til spørgsmål omkring religion.
[12:47 - 13:10] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og også faktisk igen en tysk forbindelse, hvor det danske frisind knyttede sig til, hvordan den danske stat forvaltede sit tyske mindretal i Sønderjylland, altså, at der blev givet ret høje grader af autonomi før 2. verdenskrig til det tyske mindretal, altså, hvor de kunne oprette skoler og institutioner og fungere som et nationalt mindretal i Danmark.
[13:11 - 13:20] CATHRINE PAPE
Er vi egentlig så frisindede, som vi går og tror sig? Når vi nu kan tage begrebet og bruge det lidt, som vi vil, hvordan kan man så overhovedet tale om, at vi er frisindede?
[13:21 - 13:45] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Hvis vi skal tale om, om danskerne er frisindede, så må vi jo først og fremmest finde ud af, hvad det her frisind betyder. Og det er jo det, vi skal prøve at finde ud af, altså, fordi vi vil gerne slå et slag for, at man ikke bare tænker på frisindet som en konstant og noget, der bare er i verden, og i særlig grad så bare er i Danmark og kendetegner danskerne til alle tider.
[13:45 - 14:06] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså, det bliver et tomt udsagn at sige, at danskerne er altid frisindede, lige meget hvad. Fordi vi bliver nødt til at have en større forståelse for, hvad den frisindethed dækker over, og hvordan den har fået betydning i forskellige sammenhænge til forskellige tider. Og hvordan det begreb har udviklet sig, før vi kan sige noget om, danskerne er særligt frisindede, vil jeg sige.
[14:06 - 14:07]
Jamen, det giver god mening.
[14:08 - 14:27] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Fordi ellers så bliver det jo uklart, hvad frisindet ligesom dækker over. Og man kan sige, i vores projekt er vi jo ikke ude på at udpege eller definere, hvad der er den rigtige eller den forkerte form for frisindethed. Eller på anden måde sådan bestemme med tal på en skala fra 1 til 10, hvor frisindede er danskerne så, og i forhold til tyskerne.
[14:27 - 14:42] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Men vi er mere interesserede i at følge argumentationen, følge logikken i tanken om frisindethed igennem de her tider. Og vi antager ligesom ikke, at vi kommer til at finde en eller anden forudbestemt eller lineær udvikling inden for frisindet.
[14:48 - 14:54] CATHRINE PAPE
Men måske mere bare en udvikling i, hvor det ligesom kommer til udtryk, ikke? Altså ligesom det her med, at vi kan se det her med billedpornografien, at der skiller vi os klart ud i Danmark.
[14:54 - 15:06] CATHRINE PAPE
Og altså det tænker jeg, det er jo utrolig spændende, at man kan se nogle nedslag der i en tidsperiode, hvor der har frisindet måske været mere højt i en periode i Danmark. Der har vi været et fremgangsland eller foregangsland.
[15:06 - 15:18] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså det er jo i hvert fald et fakta, at det var Danmark, som jeg sagde før, ikke? Med at Danmark var det første land, der frigav billedpornoen. Og Danmark var også det første land. Der tillod de her registrerede partnerskaber mellem par af samme køn.
[15:18 - 15:32] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Men er det så et udtryk for, at Danmark er frisindet, og bliver den frisindethed ved med at kendetegne Danmark og danskerne? Og hvordan udvikler frisindet sig fra den tid og så frem? Det skal vi jo så undersøge med projektet.
[15:32 - 15:48] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og noget af det, som vi også har været ret interesserede i og synes er ret spændende, det er, at de her tre domæner, altså homoseksualiteten og pornografien og den nøgne krop, hænger ikke nødvendigvis sammen som et samlet fænomen, der alt sammen retter sig mod frisindet.
[15:49 - 16:13] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså lesbiske organiseringer, historiske og også i dag, har været særdeles kritiske over for billedporno. Og vi har også allerede stødt på i kilderne, at de her nøgenhedsbevægelser, naturisTobias de Fønss Wung-Sungoreninger, også tidligere har været meget kritiske over for homoseksuelle. Så man kan sige, at de her tre domæner er ikke naturligt sammenhængende i deres subkulturelle udviklinger eller historie.
[16:13 - 16:21] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Det er ligesom først, når det danske frisind bliver defineret af nationen, at de her tre domæner bliver samlet i ét. Og det er jo selvfølgelig heller ikke de eneste domæner, som frisindet, hvad kan man sige, ligesom griber ud efter og bliver betydningsskabt igennem. Men det er så de tre, som vi vælger at undersøge.
[16:32 - 17:00] CATHRINE PAPE
Ej, men det er superspændende, Tobias. Og jeg kunne godt tænke mig at høre, altså nu snakkede du lidt om det før, det her med, at der er nogle, der har været fokus på i medierne, hvordan at frisindet sådan er under pres. Og generelt i Europa og resten af verden, så hersker der jo sådan lidt et større fokus på sådan neokonservatisme, som lidt giver anledning til flere kulturkrige. Altså tror du, det her frisindet kommer lidt under pres?
[17:00 - 17:09] CATHRINE PAPE
Vi har set det med utrolig meget abortlovgivning i USA for eksempel. Altså hvor er det her, man kan snakke lidt om, at frisindet kommer under pres?
[17:10 - 17:18] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså igen, så vil jeg sige, at der er jo også forskellige holdninger til, hvornår frisindet er under pres, og hvem der siger, det er under pres, og hvorfor de siger det.
[17:19 - 17:42] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså igen, så vil jeg tænke på det på den måde, at når man siger, at nogle værdier eller nogle fænomener er under pres, hænger det så sammen med, hænger det udsagn sammen med, at man vil rette opmærksomheden hen imod nogen eller noget, som gør, at det er under pres. Altså ligger der i virkeligheden en kritik af nogle andre, som gør noget på en forkert måde, så det i virkeligheden er det, man gerne vil tale om gennem frisindet.
[17:42 - 18:00] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Altså nu er abortspørgsmålet jo ikke rigtigt et spørgsmål i Danmark, men er det i USA. Men vi kan for eksempel vende tilbage til det her med den kønsopdelte svømning. Der kunne man jo godt tænke, at den insisteren på, at det er udansk, at man gerne vil svømme kønsopdelt.
[18:00 - 18:18] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Er det i virkeligheden så for at definere Danmark og danskerne som særligt tolerante, særligt exceptionelle i forhold til svømning og være afklædte sammen og i forhold til nogle andre, som måske så ikke er det. Er det der, man gerne vil hen og diskutere noget?
[18:18 - 18:31] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Og vejer det så tungere end for eksempel det modsatte argument i debatten, som er, at det skulle være udansk at blande sig i, hvad folk må? Altså at politikerne ikke skal bestemme, hvad forsamlinger gør.
[18:31 - 18:33] CATHRINE PAPE
Det skal folk selv have lov til at…
[18:33 - 18:42] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Det skal folk selv have lov til at bestemme. Det bliver så det andet argument, det modsatte argument med frisindet her. At det er et udtryk for dansk frisind, at man selv må bestemme, hvordan man forsamler sig.
[18:42 - 18:49] CATHRINE PAPE
Men altså, det bliver superspændende at se, hvor jeres projekt bærer hen, og hvad I finder ud af. Det glæder jeg mig meget til at høre mere om.
[18:49 - 18:49] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Tak.
[18:49 - 18:59] CATHRINE PAPE
Og lige her til sidst, så vil jeg høre, om du har nogle anbefalinger til, hvis man gerne vil vide endnu mere om det her emne omkring frisind i dansk-tysk kontekst?
[19:00 - 19:21] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, altså man kan jo følge vores projekt på KU's hjemmeside. Og vi kommer også til at holde nogle arrangementer og tale om projektet så meget, som vi kan. Vi har været så heldige i projektdesignet, kan man sige, at få et samarbejde med Museet Køn i Aarhus. Og hvordan det samarbejde skal komme til udtryk, det må vi se her over de næste par år.
[19:21 - 19:34] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Men man kan også holde øje med deres hjemmeside, som er særdeles stor, og som har en masse informationer om emner, der handler om køn og seksualitet i Danmark. Og der er en masse materialer tilgængeligt på deres hjemmeside.
[19:35 - 19:39] CATHRINE PAPE
Superspændende, Tobias. Tusind tak, fordi du ville være med her i dag.
[19:39 - 19:42] TOBIAS DE FØNSS WUNG-SUNG
Ja, selvfølgelig tak for invitationen.
[19:42 - 19:42] CATHRINE PAPE
Velbekomme.