Nice, cringe og crazy er det man kalder anglicismer, dvs. låneord fra engelsk. Anglicismer præger i høj grad moderne dansk, og lån fra engelsk kommer også til udtryk i sætningskonstruktioner samt de nye måder, vi bruger ord på. I denne episode har vi inviteret Henrik Gottlieb, emeritus, ph.d. & dr. phil. fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet, til at gøre os klogere på, hvordan anglicismer opstår, hvor udbredt de er, hvordan de påvirker dansk og meget mere. Henrik kommer desuden med fire anbefalinger til dig, der ønsker at vide mere om anglicismer: - Echoes of English af Henrik Gottlieb, 2020. - Yes det er coolt fra Moderne Importord i Dansk, Sprognævnets konferenceserie bind 6, 2019. - Engelsk i dansk - er det et must? af Knud Sørensen, 1995. - https://www.nhh.no/en/research-centres/global-anglicism-database-network/.
Vi elsker eksperter!
Det er crazy med alle de anglicismer
00:00:18 VÆRT CATHRINE
Du lytter til ”Vi elsker eksperter!” en podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet. Velkommen til du lytter til Vi elsker eksperter, og i dag så skal vi snakke om anglicismer i dansk. Fancy, cringe, og til tider random låneord fra engelsk, der placeres og inkorporeres i dansk og ender op med at definere vores sprog. Mit navn det er Cathrine og overfor mig så sidder eksperten Henrik Gottlieb. Velkommen til, Henrik. Kunne du høre hvor mange anglicismer jeg lige brugte der?
00:00:56 HENRIK GOTTLIEB
Der var en hel del inklusive ende op i.
00:00:58 VÆRT CATHRINE
Ja nå, det er også en anglicisme. Nå, det skal vi høre om. Du er nemlig lektor emeritus ph.d. og doktor phil fra Københavns Universitet. Og så har du blandt andet skrevet bogen Echoes of English Anglicisms in minor speech communities - with special focus on Danish and Africaans. Det er jo også derfor, du ved en masse om anglicismer, og derfor er du med i dag. Jeg tænker, vi skal starte ud, sådan helt fra starten med, hvad anglicismer egentlig er. Kan du måske starte med at introducere os til fænomenet?
00:01:31 HENRIK GOTTLIEB
Ja altså selve ordet anglicisme er et gammelt fransk låneord, så det er faktisk en gallicisme.
00:01:37 VÆRT CATHRINE
Okay.
00:01:37 HENRIK GOTTLIEB
Altså anglicisme hedder det jo på fransk, og det handler om noget, som kommer fra den engelsktalende verden. I gamle dage bestod den stort set kun af Sydengland. Og inden for sprogvidenskaben, der har man jo haft forskellige definitioner, og stadigvæk er man ikke helt enige. Men der er i hvert fald en kerne af enighed omkring, at det kan være engelske låneord i et andet sprog, og så er de fleste også indstillet på at inddrage konstruktioner fra engelsk, som man direkte kan genkende som engelsk.
Men så hører enigheden op, fordi den mere progressive, det er selvfølgelig den fløj, jeg tilhører, det er klart, del af forskerskaren mener selvfølgelig, at man skal have alle mulige former for påvirkning med, herunder også det, som munder ud i, hvad man kunne kalde usynlige anglicismer, altså hvor det ikke bare er ord og konstruktioner, altså ordforbindelser, hvor man tydeligt kan høre og se og læse det, at det stammer fra engelsk, men hvor det også er danske fænomener, som bliver påvirket af engelsk, hvor vi ændrer vores udtale, vi ændrer vores måde at bygge en sætning op eller en frase op, for eksempel det her med at ende ud i end up with eller end up in, eller det er op til dig, som man sagde, allerede da jeg blev født, og det har jeg ikke vidst, var en anglicisme, før jeg blev voksen. That’s up to you i stedet for at sige det må du afgøre eller det er din afgørelse. Man kan altid sige ting på en, om man så må sige pæredansk måde, men så er der alle de der alternative muligheder.
00:03:16 HENRIK GOTTLIEB
Så der ligger altså en masse usynlige anglicismer, og også i sådan noget som en nyere ting, hvor vi kan nævne omfavne, som ikke længere er fysisk nødvendigvis, og det har ikke noget med corona at gøre. Men altså for eksempel et bestemt politisk parti omfavner nu ideen om et eller andet brugerbetaling, hvad ved jeg. Embrace, det er fordi, det hedder embrace på engelsk. Altså embrace bruges overført eller ikke-bogstaveligt, og derfor blev omfavnet også pludselig brugt ikke-bogstaveligt under direkte påvirkning fra engelsk. Og der er det selvfølgelig, i den del af forskerverdenen, jeg tilhører, der har man alle de her usynlige med, som jo siger en masse om engelsk indflydelse, om den magt, som det engelske sprog og den angloamerikanske kultur har over hele verden. Og de her fænomener findes alle steder. Allerede for 100 år siden kunne man se påvirkning af sætningsbygning på kinesisk igennem oversættelse af engelsksprogede værker. Så skabte man en kinesisk form, som var præget af de her betydeligt længere sætninger, end man er vant til i kinesisk. Og omvendt i dansk der har vi fået lidt kortere sætninger, fordi vi har været vant til den tyske model med nogle fabelagtigt lange sætninger. Og disse konstruktioner er typisk blevet kortere under påvirkning fra engelsk. Så det ligger altså på en kæmpe skala fra der, hvor man hvor man måske siger, som jeg har nævnt i min bog, Mikkel Hansen, uden at man kontrasterer Mikkel Hansen med en anden Hansen, der måske kunne hedde Anders Hansen. Der er kun en Hansen på det der håndboldhold, ikke. For det vil sige fra den fra den prosodiske intonationsmæssige udtalemæssige side, også hvor vi har rap eller brand som modsætning til brand altså 2 forskellige r’er og så hele vejen igennem låneord, påvirkning i form af oversættelseslån, i form af betydningslån, og så helt ud til hvad for nogle tekster er det, vi skriver. Hvordan skriver vi til hinanden? Hvad siger vi til hinanden? Siger vi pludselig, jeg elsker dig, når man siger farvel til sine unger, for det gør man i USA. Det man normalt ikke gjort. Danskerne, ikke fordi vi er blevet mere kærlige overhovedet, vi er bare blevet vant til, ligesom at holde lidt udsalg med hensyn til sådan nogle fortrolige ting. Fordi vi er jo et blufærdigt folk ellers. Men det er vi så mere eller mindre holdt op med.
00:05:39 VÆRT CATHRINE
Det er meget interessant, så det er virkelig på mange punkter, at engelsk influerer dansk, kan man sige. Jeg tænker nemlig, anglicismer det er et nyt fænomen, eller hvornår er det startet?
00:05:53 HENRIK GOTTLIEB
Nej altså alle sprog har altid lånt fra dominerende sprog i nabolaget, kan man sige. Så både dansk og tysk og fransk og engelsk har jo lånt en masse fra latin. Fransk er jo faktisk opstået på basis af latin. Men i senere århundreder har dansk jo været - eller danskerne, for det er jo mennesker, det her, sprogene gør jo ingenting selv, sprogene er jo døde i sig selv, det er det, der på engelsk kaldes speech community altså sprogsamfund, som er det afgørende her. Og danskerne vi har så lånt fra især tysk, altså i første omgang fra det, vi kalder plattysk, altså nedertysk i middelalderen, og der kom der så en ny bølge fra højtysk i 1700-tallet og frem, hvor vi har lånt en utrolig masse ord. Altså cirka hver fjerde af de ord, vi bruger, har tyske rødder faktisk. Det gælder også, når man ser på antallet af ord i løbende tekst, så er der også cirka hver fjerde.
00:06:46 VÆRT CATHRINE
Okay, det er meget.
00:06:54 HENRIK GOTTLIEB
Der er forskel på tysk, som har den der store indflydelse både med hensyn til ordforråd og ord-hyppighed altså forekomsthyppighed og så engelsk, hvor vi har lånt en masse ord de sidste cirka halvandet-tohundrede år, men de er typisk lidt mere sjældne, medmindre vi taler om talesprog, hvor folk siger okay eller fuck eller sådan et eller andet hele tiden. Men altså de der, der kan man sige at rigdommen af ordforrådet fra engelsk er relativt større end forekomsthyppigheden af de engelske låneord eller de her anglicismer i det hele taget, vi har. Hvor det tyske er så indarbejdet, at vi har lige høje tal fra begge dele af den tyske påvirkning. Så kort sagt et lille sprog som dansk og en lille befolkningsgruppe, som danskerne, har altid taget fremmede fænomener til sig både på godt og synes mange på ondt.
00:07:52 HENRIK GOTTLIEB
Man taler om, at engelsk har haft en meget stor påvirkning de sidste, hvad skal vi sige cirka 80 år eller fra anden verdenskrigs afslutning, hvor Hitler som bekendt kom ned med nakken, og det tyske sprog mistede den smule prestige, det havde tilbage. Men engelsk har påvirket os langt før. Jeg har en samling af, altså jeg samler jo på anglicismer som en del af det her store netværk. Jeg er er formand for global anglicism database network, og der er jeg oppe på 15.000 nu og kan se, altså det er endda ikke alle, jeg har kunnet tidsfæste, men altså det de ældste af dem, der kan vi komme op på 6-700 stykker før år 1900 allerede i dansk. Det er rigtig mange, og det inkluderer ikke alene låneord, altså gamle ting man alle sammen kan blive enige om whisky for eksempel.
00:08:42 HENRIK GOTTLIEB
Men det inkluderer altså også sådan noget som min bedre halvdel. Og hvor kommer sådan et udtryk fra? Altså man kan regne ud, det ville være underligt, at to forskellige sprog finder på det samtidig. Det er en mærkelig måde at beskrive sin partner på.
00:08:56 VÆRT CATHRINE
Det er det egentlig? Ja ja.
00:08:57 HENRIK GOTTLIEB
My better half. Men Jeg har fundet ud af, at det første belæg på det, altså den første forekomst. Det var i en dansk provinsavis, fra jeg tror 1860’erne, hvor man havde oversat sådan en rigtig tjubang-roman, og det gjorde man jo så, for at folk skulle købe avisen hver dag. Så på forsiden af alle de her forskellige små aviser i Danmark var der nederst en følgeton - som i øvrigt er feuilleton det er et fransk låneord i øvrigt - hvor man så laver sådan en cliffhanger, for at bruge en nyttig anglicisme, hver dag, så folk er nødt til at købe avisen næste dag også, eller i hvert fald hvis de abonnerer, så skal de have læst hvad der så skete. Hvad skete der så med heltinden og så videre. Og det er altså der, at det indgår.
00:09:39 HENRIK GOTTLIEB
Det er det udtryk en eller anden adelsmand, du ved, under ophidset diskussion, eller hvad ved jeg, taler om min bedre halvdel. Fordi det er simpelthen bare oversat af en eller anden journalist fra dag til dag. Og så har man tænkt nå ja, nu kalder vi det bare det. Vi kan ikke finde ud af, hvad vi ellers skal kalde det.
00:09:53 VÆRT CATHRINE
Ja, fordi jeg tænker, hvordan kan man snakke om, at anglicismer ligesom påvirker dansk, hvordan påvirker det vores sprog? Forsvinder noget af dansk, når vi bruger andre sprog?
00:10:03 HENRIK GOTTLIEB
Altså det er selvfølgelig risikoen. Man kan juble eller græde, sådan mere eller mindre uvidenskabeligt over, at man kan iagttage alle de her ting, der kommer ind i sproget. Når der kommer en masse ind, går der også noget ud, det er klart. Det som jeg frygter, vil gå ud af dansk, det er sådan nogle nuancer, som engelsk ikke har. Altså engelsk har for eksempel ingen nuancer imellem pronominerne på den ene side hans, dens hendes og så på den anden side sin eller sine. Og det kan godt give noget forvirring. Nu kan jeg jo se, at yngre danskere er tilbøjelige til at sige hans og hendes, hvor de kunne have sagt sin. Altså og det er ikke kun jysk, der er er årsagen til det, ikke?
00:10:47 HENRIK GOTTLIEB
Jeg vil ikke sige, det er sjusk heller. Men engelsk har en lille aktie i det. Og hvad der er nok så interessant, er jo også, at et ord som formiddag kan være truet, fordi vi jo som bekendt har morning hele vejen frem til klokken 12, og jeg ser nogle eksempler, især igen i oversættelse, tv-tekstning for eksempel. Hvor what did you do this morning?, hvis man siger det til folk om eftermiddagen, det er måske nogle kollegaer, man møder ”Hvad lavede i her til formiddag”, altså før frokost? Og det bliver så typisk tekstet til: hvad gjorde i så her i morges?
00:11:18 VÆRT CATHRINE
Bare direkte oversat nærmest.
00:11:19 HENRIK GOTTLIEB
Ja og det duer jo ikke, fordi når man siger hvad man gjorde i morges, Det er jo typisk, før man møder på arbejde, hvis man ellers har et almindeligt arbejde, hvor man møder klokken 8 eller 9 eller sådan noget. Så det er sådan et lille eksempel på, hvor man måske skal komme det danske sprog til undsætning.
00:11:33 VÆRT CATHRINE
Findes anglicismer i andre sprog?
00:11:35 HENRIK GOTTLIEB
Alle sprog i hele verden.
00:11:38 VÆRT CATHRINE
Ja, Der er det. Der kan man finde anglicismer, og så snakker du også om danismer.
00:11:43 HENRIK GOTTLIEB
Danismer, ja det er jo selvfølgelig klart. Det er et land, som Grønland er jo stærkt, hvad skal vi sige præget, hærget, whatever af danismer. Hvis man slår op i en grønlandsk ordbog, så er der mange, lange forløb ned igennem alfabetiseringen der, hvor det udelukkende er danske ord, som har fået en -ik eller lignende endelse på.
00:12:02 VÆRT CATHRINE
Jamen Det er jo ret fint den her måde, hvordan vi låner for hinandens sprog, altså når sproget ligesom ikke rækker, så kan man ligesom lige hapse et fra et andet sprog, ikke? Det er jo egentlig rigtig fint, at man kan gøre det på den måde, men det er jo. Nu har jeg læst en artikel, som du har, har medvirket til i Politiken tilbage fra november 21, hvor du fortæller, at vi i Danmark lider af en national mindreværdsfølelse, som går ud på, at vi tror, at det engelske sprog indeholder flere ord og nuancer end det danske. Og jeg synes, det er ret interessant at snakke om i forhold til anglicismer, fordi der netop også har været mange, der ligesom protesterer imod den her brug af engelske ord i dansk. Men hvordan hænger det hele i virkeligheden sammen, når nu du kalder det en mindreværdsfølelse, er det i virkeligheden slet ikke rigtigt, eller hvordan?
00:12:53 HENRIK GOTTLIEB
Jo, det tror jeg, det er. Altså det gælder jo ’ved jorden at blive, det tjener os bedst’. Jeg tror, det var Grundtvig, der sagde det eller skrev det i en sang ikke? Altså vi har den der selvopfattelse af, at vi for det første er nogle af de bedste mennesker i hele verden, men for det andet at vi samtidig går stille med døren og holder lav profil og så videre. Det er jo for øvrigt også en anglicisme. Keep a low profile.
00:13:17 VÆRT CATHRINE
Ja, ja selvfølgelig.
00:13:19 HENRIK GOTTLIEB
Så der er altså den der lidt uklædelige falske beskedenhed, som jo i øvrigt tror er ret karakteristisk for mange danskere. Den der lidt indelukkede, småfesne selvglæde, som vi støder på. Nå men det var i hvert fald ægte danske ord, jeg brugte der, ikke? Hvor vi så på den ene side ikke er så voldsomt stolte af os selv, men på den anden side egentlig heller ikke bryder os særlig meget om nogen andre. Måske nordmænd kan gå okay.
00:13:45 HENRIK GOTTLIEB
Så der er altså nogle ting der omkring vores nationale selvfølelse, som jeg tror spiller ind. Hvor vi skammer os lidt, men på den anden side elsker at tage sjove og ting fra andre sprog og andre kulturer. Vi er jo ikke altid bevidste om det. En interessant ting er i øvrigt at anglicismer jo dækker alle livets forhold. Også de her indirekte anglicismer. De usynlige, som jeg talte om, når man altså bruger udtryk, som lyder danske, men er direkte kalkeret fra engelsk. Men det interessante er, at de eneste områder, hvor der er andre sprog end engelsk, der fylder vores verbale lommer i øjeblikket, det er det, man kan spise og drikke.
00:14:29 VÆRT CATHRINE
Det er der, der virkelig…
00:14:30 HENRIK GOTTLIEB
Der kommer der låneord ind fra japansk, kinesisk, urdu, arabisk, hebraisk, spansk, italiensk, fransk og selvfølgelig også engelsk. Det vælter ind med låneord, som repræsenterer alle de her sjove ting, vi nu har lært at spise og drikke og ingredienser og så videre, ikke. Men bortset fra det, så ser det sørgeligt ud. Altså for eksempel nogle af de eneste nyere germanismer altså tysk-heder, det er sådan nogle triste ting, som berufsverbot, fra en del år siden eller bydelskvinde eller babyluge, som er et sted hvor man gudhjælpemig anbringer hittebørn foran en institution eller hospital og så anonymt ikke, og så kan de så indefra se, at nu ligger der en unge i lugen, så samler vi barnet op, så det kan overleve.
00:15:17 HENRIK GOTTLIEB
Sådan nogle ting, socialrealistiske, barske ting kommer fra tysk, hvor man kan sige, at fra engelsk der kommer der stadigvæk, ligesom de har gjort i halvanden hundrede år, alt det sjove.
00:15:29 VÆRT CATHRINE
Ja, det er rigtigt. Og vi bruger det meget ikke, man bruger det meget crazy og nice og…
00:15:30 HENRIK GOTTLIEB
Alt sjove. Sport og fornøjelser og IT og smarte ting og mode og alt muligt action. Bogstaveligt talt, ikke.
00:15:40 VÆRT CATHRINE
Jo, det er rigtigt. Men hvad tænker du så. Kan det kan det ligesom være en fare for dansk? Er dansk i fare for engelsk?
00:15:48 HENRIK GOTTLIEB
Nej nej nej altså hvis man skulle have bekymringer om omkring det danske, så skulle man se tilbage på, at vi har overlevet de der to kæmpe bølger af tyske låneord og tysk påvirkning.
00:16:00 HENRIK GOTTLIEB
Vi havde jo endda to eller tre konger i træk, som ikke kunne tale dansk. Det var jo rene domænetab. Vi havde et militær, som var var overvejende tysk. Vi havde et kongehus, som var meget tyskpræget. Vi havde et diplomati, som var fransktalende. Vi havde en kirke, i hvert fald før reformationen, som var latinsk, ikke lidt påvirket, men talte latin. Folk forstod ikke en skid af, hvad der skete i kirken, turde ikke lade være med at komme der alligevel. Det er derfor, vi har sådan et udtryk som hokus pokus, altså hoc est corpus og så videre. Så de er der, at man kunne have været bekymret for dansk, fordi vi havde mistet domæner. Det eneste domæne vi mister, det er for eksempel det, som Københavns Universitet repræsenterer, nemlig det videnskabelige. Hvor der ikke er ret meget karriere i for en dansk akademiker, universitetsperson at skrive noget som helst på andet end engelsk.
00:16:51 HENRIK GOTTLIEB
Det er slut med at skrive i russiske og tyske tidsskrifter, med mindre de så netop skriver på engelsk, og det nordiske er jo meget småt. Jeg har sådan en bog med her, som er en undtagelse. Den hedder Yes det er coolt – moderne importord i dansk, som er resultatet af en konference, vi havde her i huset for nogle år siden, og der er alle bidrag på dansk. Men det betyder jo altså også, at man så allerhøjst kan blive læst i Skandinavien, og det er jo ikke rigtigt nok for de fleste folk i universitetsverdenen noget sted på kloden faktisk.
00:17:26 VÆRT CATHRINE
Men det er jo nok det, der er med dansk, ikke, og med danskere, at vi vil rigtig gerne holde fast i vores eget sprog, men vi vil jo også gerne ud over stepperne, og man kan jo bare må også bare acceptere størrelsen på vores land kan man sige.
00:17:37 HENRIK GOTTLIEB
Ja ja altså fint nok. Altså, vi jo dominerer jo rigeligt i både Færøerne og Grønland, kan man sige. Så det er lidt over hø over hø. Det, der er sjovt ved dansk, er jo, at man kan bruge det, hvis man lige justerer lidt på talordene og nogle forskellige lyde, så kan man faktisk bruge det hele vejen til Nordkap. Altså fra Kruså til Nordkap, det er fandeme langt i Europa, og det kan du ikke rigtig gøre med ret mange andre sprog, som tales lokalt.
00:18:04 HENRIK GOTTLIEB
Det prøver jeg at sige nogle gange til udlændinge, som prøver at motivere dem for at lære dansk. Fordi det kan godt være, at man kan klare sig på engelsk i Danmark, men man får jo aldrig den helt tætte forståelse for mennesker eller kultur uden at kunne det lokale sprog, og det gælder jo også alle andre steder i verden.
00:18:19 VÆRT CATHRINE
Det kan man sige.
00:18:20 HENRIK GOTTLIEB
Så det der med at vi er tosprogede nu. Det er jo en god udvikling. Det der bare er trist er, at hvor vi før havde en veluddannet minoritet, som kunne tysk, engelsk og fransk fra gymnasiet. Så kunne de selvfølgelig dansk. Der har vi nu en lidt større såkaldt veluddannet befolkning, hvor tysk og fransk og andre sprog er kørt ned ad bakke og næsten ikke tales eller forstås mere. Engelsk dominerer kolossalt, engelsk er nærmest gået fra at være – det ved jeg også, der er en anden podcast, der har været inde på her, min kollega Dorte Lønsmann – at engelsk er gået fra at være et fremmedsprog, et egentligt fremmedsprog til at være en slags overfrakke, vi tager på, når vi tror, der er en eller anden person i nærheden, som ikke er dansker.
00:19:07 HENRIK GOTTLIEB
Altså et andet sprog kan man sige, ikke, og det er jo selvfølgelig både godt og skidt. Jeg synes, det er synd, at vi så på den måde bliver lidt monolingvale internationalt. Så snart vi kommer uden for Danmarks grænser, så render vi rundt og leger amerikanere for eksempel? Det er ikke så smart.
00:19:22 VÆRT CATHRINE
Nej, vi skal jo huske det hele, kan man sige. Vi skal desværre også til at runde lidt af nu, Henrik, allerede.
Vi kunne snakke lang tid om det her, men jeg kunne rigtig godt tænke mig, hvis du vil, at komme med et par anbefalinger til, hvis nu man gerne vil vide mere om anglicismer, for jeg tænker, vi har jo kun lige nået at kradse lidt i overfladen. Der er jo alt muligt om alle de her forskellige typer af anglicismer, som vi kunne snakke rigtig længe om. Hvor kan man lære mere om det her?
00:19:51 HENRIK GOTTLIEB
Altså så er jeg nødt til at lave en lille smule reklame her, fordi for det første har jeg jo selv lagt 20 års indsats cirka i denne her disputats, som du nævnte før, som hedder Echoes of English, og der kan man kontakte mig. Jeg har simpelthen købt restoplaget her. Enten kontakter man mig, så har jeg den til special price, eller også kan man gå direkte til forlaget, som hedder Peter Lang i Berlin. Altså Echoes of English der er ikke andre bøger, der hedder det, så vi behøver ikke at undertitlen på den.
00:20:19 HENRIK GOTTLIEB
Og så kan jeg også anbefale, som jeg sagde før, den her Yes det er coolt. Det er Dansk Sprognævns konferenceserie, og det hele er på dansk og handler næsten kun om Danmark. Der er en lille smule om det øvrige Norden. Før det tilbage, som det hedder tilbage i – det er også en anglicisme i stedet for bare at sige i halvfemserne ikke – i halvfemserne, der havde vi så vores store navn her, grand old man Knud Sørensen, Engelsk i dansk, er det et must? Munksgaards sprogserie 95, og så i 99 udkom Engelsk eller ikke engelsk, that’s the question – igen sådan en dobbelthed i titlen ikke – på Gyldendal med en samling af artikler sjove og oplysende artikler om det her. Og udover det kan man også gå på nettet på gladnetwork.org.
00:21:06 HENRIK GOTTLIEB
Altså GLAD network ud i et og så punktum org, hvor vi har vores kæmpestore database, og den bliver så offentligt tilgængelig via et andet link her fra 1. februar, hvis alt går vel.
00:21:19 VÆRT CATHRINE
Så kan man simpelthen gå ind og se alle…
00:21:20 HENRIK GOTTLIEB
Der kan man gå ind og se anglicismer i cirka 17 sprog og sammenligne. Findes det her udtryk også på norsk eller fransk, eller hvad det nu er, man synes er sjovt, og studerende herfra kan jo så se, hvad der er i, spansk, italiensk og fransk og tysk. Alle de sprog er med i de i de 17 sprog. Vi har også japansk, koreansk og kinesisk med. Men savner selvfølgelig masser af sprog selv svensk er desværre ikke med.
00:21:46 VÆRT CATHRINE
Nej, men man må vel starte et sted.
00:21:48 HENRIK GOTTLIEB
Det er vi, vi er startet.
00:21:48 VÆRT CATHRINE
I er startet. Sådan så man simpelthen kan se, findes det her udtryk på de andre sprog. Jamen det er jo superinteressant. Jamen altså Henrik, så vil jeg bare sige 1000 tak, fordi du ville være med i dag.
00:21:59 HENRIK GOTTLIEB
Og tak fordi i ville have mig.
00:21:59 VÆRT CATHRINE
Jamen selvfølgelig.
00:22:19 VÆRT CATHRINE
Du lyttede til Vi elsker eksperter - en podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.