I 2010 udgiver Elena Ferrante firebindsserien "Min geniale veninde", som blev oversat til engelsk i 2012. Serien opnår massiv succes, og Ferrante er siden blevet udgivet i mere end 40 lande. Ferrante skriver om forholdet mellem mor og datter, om udviklingen fra barn til voksen og om klasseskel – alt sammen med Napoli som ramme. I denne episode af Vi elsker eksperter! fortæller Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk litteratur på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, om Ferrantes forfatterskab. Vi kommer både omkring Ferrantes mange facetter i hendes forfatterskab, hendes valgte anonymitet og vender, hvordan hun som forfatter både har påvirket italiensk litteratur og vækket ny interesse for italiensk litteratur i Danmark. Er du nysgerrig efter at læse mere af – eller om – Elena Ferrante? Dyk ned i Pias anbefalinger og opdag Ferrantes fascinerende univers: - Voksnes løgnagtige liv af Elena Ferrante. - Ud af Napoli af Pia Schwarz Lausten. - Frantumaglia af Elena Ferrante. - I Margini e il dettato [In the Margins: On the pleasure of Reading and Writing] af Elena Ferrante. -
[00:09] CATHRINE PAPE
Hun er Italiens mest oversatte nulevende forfatter. Hendes firben-serie, Min geniale veninde, er oversat til 50 sprog og har solgt over 16 millioner eksemplarer. Hun skriver om moderskab, social ulighed, kvindeundertrykkelse og forholdet mellem mor og datter. Og så udgiver hun alt under pseudonymet Elena Ferrante.
[00:33] CATHRINE PAPE
Men hvem er denne kvinde eller mand, hvis forfatterskab har opnået så stor succes. Hvad er det, mon der gør hendes litteratur så fængende, og hvilke særlige virkemidler kendetegner hendes forfatterskab? Mit navn er Katrine Pape. Du lytter til Vi elsker eksperter. Pia Schwarz Lausten, lektor i italiensk litteratur her på Institut for engelsk, germansk og romansk. Velkommen til.
[01:00] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Tak.
[01:01] CATHRINE PAPE
Du er med som dagens ekspert i dag, og måske du kunne starte med at give en kort introduktion til, hvilke slags bøger det er, Elena Ferrante skriver.
[01:12] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Ja, tusind tak. Elena Ferrante har helt overordnet skrevet tre forskellige slags bøger. Hun har skrevet otte romaner, hun har skrevet en børnebog og så tre bøger med essays.
[01:24] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Essays, som især har litteraturvidenskabelige karakter. Og i romanerne, der er skrevet, hun skrev tre romaner, før den meget berømte serie Min geniale veninde udkom, og har skrevet en roman efter. Og i de her romaner, der møder vi kvindelige hovedpersoner. De er som regel i krise, og der fortælles en form for udviklingshistorie.
[01:48] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det er romaner, som er optagede af at undersøge blandt andet barndommens betydning. Der kan være tale om seksuelle overgreb i barndommen, vold blandt voksne, fortielser. Men vigtigt at sige, at der aldrig leveres entydige forklaringer. Det er ikke sådan et psykoanalytisk forfatterskab.
[02:09] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Og i den allerførste roman, hun udgav i 1992, som på italiensk hedder L’amore molesto, og på dansk er oversat til Besværende kærlighed, der er hovedpersonen på jagt efter en forklaring på sin mors druknedød, og den tager altså afsæt i en form for sådan detektivisk plot, kan man sige.
[02:29] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Men ligesom i de andre romaner, som på sin vis indimellem spiller på nogle velkendte genrer, det kan være netop krimigenren eller thrilleren, så det konstruerer hun meget hurtigt, den her genre. Hun opløser den, og romanerne bliver noget andet. De bliver ofte en udgravning af psykologiske lag i hovedpersonernes indre, og vi kommer meget tæt netop på deres i første omgang afvikling, og kan man sige senere udvikling. Så jeg vil mere tale om, at det er en form for kvindelige udviklingsromaner.
[03:02] PIA SCHWARZ LAUSTEN
I de her romaner er hun helt overordnet. Hvis man skal prøve at sige noget netop, som samler alle de her mange forskellige værker, og så bagefter kan vi måske zoome ind på Min geniale veninde, som er det mest kendte værk. Altså, der vil jeg sige, at hun er grundlæggende optaget af at afidyllisere opfattelser af ting, vi normalt har en romantisk eller sentimental opfattelse af, og det kunne netop være ægteskabet, familielivet, moderrollen.
[03:32] CATHRINE PAPE
Kan man ligefrem kalde hende sådan en feministisk forfatter?
[03:35] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det er der ingen tvivl om. Jeg er helt sikker på, at jeg ikke siger for meget ved at sige, at der er feministiske budskaber i alle hendes romaner, men det optræder på forskellige niveauer af teksten, og det håber jeg, at vi kan nå at komme ind på, altså på det helt sådan, hvad skal man sige, synlige, tematiske niveau, så er der jo, og nu er vi så nede i at snakke lidt mere om et af temaerne, det her med den kønsmæssige ulighed, hvor hun jo, ikke mindst i Min Geniale Veninde, men sådan set også i alle de andre romaner med afsæt i Napoli, beskriver et patriarkalt samfund, hvor kvinder bliver undertrykt af mænd, og hvor de ikke har de samme rettigheder, og hvor de overalt bliver udsat for både fysisk og psykisk vold.
[04:22] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Så det er, hvad skal man sige, ja, det er det i høj grad.
[04:26] CATHRINE PAPE
Og så sagde du, at det foregår, at temærene foregår på forskellige niveauer, eller hvad var det?
[04:32] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Jo, men det var det her spørgsmål om, hvordan man kan aflæse et feministisk budskab. Fordi der er det her, hvad skal man sige, synlige, tematiske, psykologiske niveau i teksterne, hvor vi netop har den her mændenes vold mod kvinder, der er jo decideret voldtægter. Også Lilla, den ene hovedperson i Min Geniale Veninde, bliver voldtaget på sin bryllupsnat i en utrolig voldsom scene, hvor hendes mand Stefano ikke lytter til hendes afvisninger, og ikke vil se øjnene, og ikke vil anerkende, at hun ikke har lyst til at...
[05:06] PIA SCHWARZ LAUSTEN
For det første har hun fortrudt, at hun er blevet gift med ham, og for det andet har hun fortrudt overhovedet, at de så også skal gå i seng med hinanden på deres bryllupsnat. Og vi kommer faktisk sådan helt ind i Stefanos bevidsthed og hører om, hvordan han bliver overtaget af en stemme fra en urstemme, som handler om, hvordan mænd skal forsøge at disciplinere kvinder og holde dem nede.
[05:29] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Sådan så den her vold i virkeligheden er et udtryk for virilitet og noget, han føler, at han bliver nødt til at skal. Hun afviser ham, men han siger, jamen det anerkender jeg ikke, og jeg elsker dig, jeg vil beskytte dig, og det bliver maskeret, den her vold, som beskyttelse og som kærlighed, men er jo i virkeligheden en voldtægt, som er ret voldsom og et rigtig godt eksempel på, hvordan de her romaner i høj grad problematiserer ægteskab i det her tilfælde og tillader at beskrive nogle scener på en ret autentisk måde i romanerne, som vi ellers sjældent læser og samtidig kommer med en fortolkning af, hvor kommer mænds trang til at øve vold mod kvinder egentlig fra, som sådan en normaliseret måde at tænke på, som noget en strukturel ting i samfundet.
[06:23] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Så problematisering af ægteskabet, men også problematisering af moderrollen, og det tror jeg er en stor del af Ferrantes originalitet, at hun beskriver kvinder, som dels lægger afstand til deres egne møder, og det kan være, fordi de her mødre ikke anerkender kvindernes behov for at realisere sig selv intellektuelt, for eksempel, eller kreativt, og fordi kvinderne ikke ønsker at ende som deres mødre, og dels lægger afstand til deres egne børn, så moderrollen bliver altså problematiseret i forskellige retninger, lægger afstand til deres egne børn, som opleves som krævende, fordi kvinderne står alene med dem, og som forhindrer dem igen i at udfolde sig intellektuelt og kreativt.
[07:06] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Og den her problematisering af moderrollen er ret markant og er noget af det, som er blevet beskrevet, og også af kritikerne som sådan en ærlighed og noget autentisk, som ellers er tabu i litteraturen. Så derfor får man sådan et indblik i nogle hjørner af en kvindelig erfaring og en kvindelig bevidsthed, som man ikke ser så mange andre steder.
[07:31] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Og i de første romaner, Elena Ferrante udgiver, altså før Min geniale veninde, før 2011, hvor bind et kommer af Min geniale veninde, der er kvinderne altså de her hovedpersoner i krise, men som er meget alene om deres problemer. Det er ensomme individer i den her mandsdominerede virkelighed. Og så er det i Min geniale veninde, at der dukker en anden kvinde op en veninde.
[07:56] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Den nødvendige veninde, som Elena Ferrante har sagt, hun startede med at have som arbejdstitel på romanserien. Hun ændrede det så til L’amiga geniale, som på italiensk betyder den geniale veninde. Men altså i starten L’amiga necessaria, Den nødvendige veninde.
[08:13] CATHRINE PAPE
Så altså også det her med at stå alene som kvinde, men så have en allieret, en kvinde, man kan ligesom spare med, og som også lidt er en nødvendighed.
[08:23] PIA SCHWARZ LAUSTEN
]Ja, og det interessante er jo så, at det er helt klart, den person, hun er afhængig af, og hun sparrer med, og nu bevæger vi os så ind i det her univers i Min geniale veninde. Fordi det er jo noget af det, der er et af de centrale temaer, noget af det romanen også beskæftiger sig med, ud over Italiens historie fra 1950'erne til i dag, og ud over store socioøkonomiske politiske udfordringer. Med afsæt i Napoli, hvor vi har den napolitanske Camorra – mafiaen – og vi ser, hvordan den udvikler sig fra efterkrigstiden til i dag.
[08:58] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Udover de her store sociale problemstillinger, som i den grad er i front i romanerne, så er der altså den her skildring af et kvindeligt venskab. Og det er jo noget af det, tror jeg også, som har drevet mange læsere igennem romanerne, fordi man er både betaget og fascineret, men også mystificeret over det her venskab, fordi det er ligesom alt andet i Ferrantes univers, er ambivalent. Og man undrer sig indimellem over, hvordan den relation tager sig ud, hvordan den udvikler sig, og hvordan de to piger bliver voksne kvinder sammen og hver for sig, og hvordan det egentlig skal fortolkes, det her venskab.
[09:38] CATHRINE PAPE
Er det primært efter Min geniale veninde udkommer, at hun opnår så stor succes?
[09:45] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Hun var en anerkendt forfatter før Min geniale veninde, og hendes to første romaner var for eksempel allerede blevet filmatiseret af italienske instruktører. Men det er helt klart, at den helt store verdenssucces kommer med Min geniale veninde.
[10:05]
Men det er, da den bliver oversat til engelsk. Første bind bliver oversat til engelsk i 2013, og udkommer altså to år efter, at den er kommet i Italien. Det er det, der giver startskuddet til hendes berømmelse, for der sker det, at en meget kendt litteraturkritiker, James Wood, skriver en anmeldelse i The New Yorker i 2013, som roser Ferrantes roman til skyerne og udråber hende til en verdenssensation.
[10:32] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Og Ferrante tager det amerikanske publikum, både kritikere og læsere, med storm og er en kæmpe succes derovre. Den succes er interessant nok ikke helt, eller man finder ikke det samme i Italien. De første bind af Min geniale veninde blev faktisk sådan lidt lunkent modtaget i Italien. Det har også ændret sig siden, især takket være den her internationale succes, men de blev faktisk modtaget med skepsis af forskellige grunde.
[11:00] PIA SCHWARZ LAUSTEN
For det første, fordi de netop var succesfulde, og det er tit sådan, at litteratur, der bliver populær og bliver bestsellere, forveksles hos mange kritikere med kommerciel litteratur. I Italien er der stadigvæk en ret tydelig skelnen mellem det, man kalder finlitteratur og massekultur, med nogle store krav til, hvordan sprog skal være, hvordan struktur og hvilket tema er for at være sådan rigtig intellektuelt fin litteratur.
[11:27] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Og så har vi på den anden side genre-litteratur og forskellige former for masse-litteratur. Og mange kritikere har helt klart kategoriseret Ferrante til at starte med, især som en afart, en variant af noget trivielt, blandt andet fordi, at hun blev populær.
[11:42] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Men der er også den anden grund, at det var mandlige kritikere langt de fleste, der anmeldte hende. Og det er jo simpelthen sådan, og sådan er det desværre i hele verden, at mandlige kritikere læser kvindelige forfattere med nogle andre briller, end hvis de læser mandlige forfattere og dømmer simpelthen kvindelige forfatteres værker ud fra nogle fordomme, de har om, at det nok må være meget omkring følelser, og noget mere intuitivt og mindre intellektuelt, og på en eller anden måde lægger sådan en skabelon nedover.
[12:13] CATHRINE PAPE
De forstår slet ikke lagene i det.
[12:15] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Næh, altså der er i hvert fald en blindhed, og det er jo helt tydeligt, at det har gjort sig gældende for læsningen af Ferrante, og nogle gange kan man spørge sig selv, om de overhovedet har læst bøgerne, før de anmelder dem, for det virker meget misforstået. Det er et meget utrivielt univers, og hvis man sammenligner med netop trivial litteratur, sådan kærlighedsromaner, ugebladsnoveller, lægeromaner, så er de netop karakteriseret ved, at der ikke sker en problematisering af hverken ægteskab, moderskab, familieliv. Og vi ser jo selvfølgelig en happy ending, hvor tingene falder på plads, og brylluppet står, og den slags, i overført forstand, også nogle gange måske.
[13:01] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Men i hvert fald, der sker fuldstændig det modsatte i Ferrantes roman, at der er ingen relationer, der ender lykkeligt. Alt bliver problematiseret, ikke mindst forholdet mellem mænd og kvinder. Så det er en fuldstændig, hvad skal vi sige, misforstået kritik. Så kan man sige, at det måske er, fordi man falder i fælden, fordi at Ferrante er en utrolig belæst og bevidst forfatter, og udnytter helt klart greb og tricks fra netop triviallitteraturen.
[13:28] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Hun bruger cliffhangere, og hun klistrer ligesom små elementer ind fra andre genrer. Jeg nævnte før krimigenren og en detektivisk plot. Der er også thriller-elementer. Dukken som genstand optræder i flere romaner og bliver en uhyggelig genstand. Så hun spiller på vores forventninger til genre, og også netop til de her forskellige størrelser, jeg nævnte før, med ægteskab og moderskab. Men samtidig, hun dekonstruerer det, hun opløser de her genrer, og derudover, jeg siger, hun er meget belæst, hun er en utrolig intellektuel forfatter, der er utrolig mange intertekstuelle referencer i hendes forfatterskab, også i Min Geniale Veninde.
[14:13] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Der er referencer til både finlitteraturen, til den store klassiske verdenslitteratur, Virgil, Goethe, Thomas Mann på den ene side, og på den anden side er der så også referencer til Collodis Pinocchios eventyr.
[14:29] CATHRINE PAPE
Wow. Men er det måske også en af grundene til, at hun bliver så stor, som hun er som forfatter, at der er så mange lag, så hun henvender sig i virkeligheden til en enormt stor læserskare, fordi man kan være med på rigtig mange forskellige niveauer?
[14:43] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det tror jeg helt klart er en del af det, at det er meget sammensat, for på den ene side er det meget sofistikerede værker, æstetisk sofistikerede værker, og på den anden side er det de her page turners, fordi hun netop ved, hvordan man skruer en historie sammen. På den ene side er sproget meget litterært bearbejdet, på den anden side er der de her populærkulturelle greb, og der er masser af talesprog og let læselige replikker.
[15:12] CATHRINE PAPE
Og hvordan, nu snakkede vi lidt omkring det her med, at det var efter, den blev oversat til engelsk, den for alvor åbnede sin store succes, Min geniale veninde, og hvordan med Danmark og italiensk litteratur i Danmark? Altså tror du, at Ferrantes popularitet også ligefrem kan bane vejen for en øget interesse i italiensk litteratur her i Danmark?
[15:43] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Jamen det er jeg ikke i tvivl om allerede sker og er sket. Der er helt klart Ferrante-effekten, også på det danske bogmarked. Der er ingen tvivl om, at den meget store mængde af kvindelige italienske forfattere, både afdøde og nulevende, som bliver oversat i øjeblikket, skyldes, at alle jager en ny Ferrante. Eller ikke jager, jagter, leder efter. Og vi ser en hel masse genoversættelser af ældre litteratur, som for eksempel Natalia Ginzburgs familieleksikon.
[16:06] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Vi ser nye oversættelser af værker fra 50'erne, som Anna Maria Orteses Havet når ikke Napoli, som egentlig kom i 1953, men som lige udkom for et par år siden på dansk for første gang, og som er en af Ferrantes erklærede inspirationskilder. Så ser vi oversættelser af nye og yngre og ældre, nulevende italienske kvindelige forfattere.
[16:29] PIA SCHWARZ LAUSTEN
En, der hedder Fleur Jaeggy, Nadia Terranova, Viola Ardone, Goliarda Sapenzia. Jeg kan nævne en stribe forfattere, som kommer. Og det er helt klart et nyt fænomen, som der ikke er tvivl om hænger sammen med Ferrante, og det ses også i resten af Europa. Og interessant nok er der også flere, der forsøger at skrive nogle romaner, hvor der optræder et venindeforhold, og måske er de romaner, der foregår i lidt fattigere kvarterer og i Syditalien endnu mere…
[17:04] CATHRINE PAPE
Stærkt inspirerede, tyder det på. Vi skal altså også lige nå ind på det her med, at Elena Ferrante i virkeligheden er et pseudonym. Og vi ved egentlig ikke rigtigt, hvem hun er. Tror du, at det også har haft en indvirkning for hendes forfatterskab og den succes, det har fået eller hun har fået?
[17:25] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Altså, det vil jeg helst ikke tro, at det har. Men hendes kritikere hævder, at det er et led i en kommerciel strategi og anklager hende for at forblive skjult. Hun er ikke anonym, for hun findes jo. Der er et forfatternavn, så vi kan ikke tale om en anonym forfatter, men vi kan tale om en forfatter, der gemmer sig bag et pseudonym. Mange anklager hende, især i Italien, for at gøre det som led i en kommerciel strategi, som skulle gøre folk endnu mere nysgerrige. Det, der jo bare er ved, det er, at hun allerede i 1992 besluttede sig for at skrive under det her pseudonym.
[17:59] CATHRINE PAPE
Ja, så før hun fik stor succes.
[18:01] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Længe, længe før. Og det er lige præcis modsat. Det har formentlig både nogle personlige forklaringer. Hun er blev blufærdig, hun er ikke robust, skriver hun også et andet sted, nok til at stå frem i offentligheden og bryder sig ikke om at være et offentligt ansigt. Men det er i høj grad også en kritik af det her biografiske begær af en bestemt udnyttelse af forfatteres udseende politiske holdninger og familieliv, som medier og forlag bruger til at markedsføre litteraturen, og det vil hun gerne gøre op med at kritisere og sige, at hvis litteraturen er god, så taler den for sig selv.
[18:36] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Vi behøver ikke at blande forfatterens baggrund inden de faktisk så forstyrrer det bare vores læsning. Så der er forskellige grunde til det, og nu siger du, vi ved ikke, hvem hun er. Efterhånden ved vi nok godt, hvem det er. Men hverken forfatteren eller forlaget er nogensinde stået frem og har bekræftet afsløringen. Men ud over, at man kan have nogle gisninger, som går på selve måden at skrive på, så kom der i 2016 en rigtig dyneløfterjournalistisk artikel i dagblade, der blev publiceret i USA og Frankrig og Tyskland og Italien på samme dag, som havde undersøgt en bestemt forfatter, Domenico Starnone, og hans kones bankkonti og lønbetalinger, og opdaget, at hans kones løn var steget fuldstændig vildt, samtidig med at Ferrantes succes voksede, og samtidig med, at Min geniale veninde udkom, og at det her ægtebær har købt dyre boliger i Rom, osv.
[19:35] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det var en meget forfærdelig artikel, og jeg går slet ikke ind for den, men der er ingen tvivl om, at tampen brænder der. Der er tale om en kvinde, Anita Reier, som er oversætter af tysk litteratur, og som har oversat og arbejdet for det her forlag i Rom, som Ferrante også udkommer på i mange år. Jeg vil sige mange år, eller en del år før Gattis afsløring kom i aviserne, så kunne jeg ikke selv lade være med at gå lidt på jagt efter spor og prøve at finde tekster, som den her oversætter måtte have skrevet, om det at oversætte og om litteratur, og fandt nogle små tekster på nettet, som overraskede mig ved at minde utrolig meget om Ferrantes skrivestil. Så er der måske noget om det der? Så jeg tror, der er noget om det.
[20:21] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Jeg synes, at det var min egen helt personlige lille undersøgelse, som jeg ikke på nogen måde har fremlagt, eller er gået videre med, eller har vist til nogen, fordi jeg synes, at man skal respektere... I offentligheden skal vi respektere, at der er tale om en forfatter, som ikke ønsker at stå frem, og som har haft behov for det her også kreative frirum, det er at skrive under et pseudonym. Og det synes jeg, man skal respektere. Det er noget underligt noget, at vi synes, bare fordi hun er succes, og bare fordi vi er vilde med hendes romaner, vi har brug for at vide præcist, hvem der står bag. For det ved vi ikke præcis. Vi kan have de her gisninger, men vi kan ikke være sikre.
[20:58] CATHRINE PAPE
Det har du ret i.
[20:59] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det kan være, der kommer noget andet frem om 40 år.
[21:00] CATHRINE PAPE
Ja, det finder vi ud af. Det er superspændende, Pia, men vi er ved at løbe tør for tid, så jeg vil høre, om du her til sidst vil komme med nogle anbefalinger til, hvis man gerne vil vide endnu mere om Elena Ferrante og hendes forfatterskab?
[21:22] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Altså først og fremmest, så gå i gang med at læse hendes bøger, hvis man ikke har gjort det. Og hvis man har læst Min geniale veninde, så prøv at gå bagud og læs de første romaner, hun har skrevet. Eller gå fremad og læs den fremragende roman Voksnes løgnagtige liv, som er kommet i 2019 efter Min geniale veninde. Der er skrevet utrolig mange videnskabelige artikler. Det er et forskningsfelt i kæmpe opblomstring. Der er skrevet et par bøger på engelsk, også om hendes forfatterskab.
[21:46] PIA SCHWARZ LAUSTEN
De er nemme at finde frem til. Jeg har skrevet en artikel på dansk, der hedder Ud af Napoli, som ligger inde på Academia edu. Men derudover kan man sige, at det sted, man i virkeligheden får mest at vide, hvis man har lyst til at komme lidt mere ind bag forfatteren, hvem hun end er, så kan man læse den bog, der hedder Frantumaglia – mit liv i ordene. Den er også oversat til dansk, selvom den her starten af titlen er italiensk, som er en lang række essays, Ferrante har skrevet, som svar på læserbreve og anmeldelser, og der er også breve, der er korrespondancer med de filminstruktører, der har filmatiseret hendes bøger, og med almindelige læsere. Det er utrolig spændende læsning.
[22:07] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Det er den ene bog, og den anden bog er hendes essaysamling I Margini e il dettato, som også er kommet på engelsk. Den er ikke oversat til dansk, jeg ved heller ikke, om den bliver det, men den ligger på engelsk, som er fire forelæsninger, som hun har skrevet, og som handler også om hendes syn på litteratur, hendes syn på det at skrive, hvordan hun er blevet forfatter, hendes inspirationskilder, og man kommer virkelig om bag alle hendes bøger. Så hendes egne essays, synes jeg faktisk, er det sted, man kan starte.
[22:56] CATHRINE PAPE
Tusind tak, Pia, og tak fordi du ville være med i dag. Det har været så spændende.
[23:00] PIA SCHWARZ LAUSTEN
Selv tak.
[23:04] CATHRINE PAPE
Du lyttede til Vi elsker eksperter, en podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.