I internettets ekkokamre mødes mennesker for at udveksle interesser, tanker og idéer i forskellige onlinefora. Mange af disse fora beskæftiger sig med hverdagsemner som strikkeopskrifter, sladder og lignende, mens andre er samlingspunkt for brugere om temaer, der ligger uden for de gængse samfundsnormer. I sådanne subkulturer udvikles der ofte et særegent sprog og en intern sprogbrug, som kun gruppens medlemmer forstår – et slags kodesprog, der i visse tilfælde kan bidrage til radikalisering. I denne episode af Vi elsker eksperter er Kim Ebensgaard Jensen, lektor ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, med i studiet. Kim fortæller om sin forskning i sprogbrug på internettet, og hvordan han undersøger sproget i online subkulturer, hvilke subkulturer han har forsker i, og hvad der kendetegner deres måde at kommunikere på. Kims anbefalinger til dig, der gerne vil vide mere om sprogbrug på internettet: - Internet Linguistics: A Student Guide af David Crystal, 2011. - Sociale medier og sprog af Andreas Candefors Stæhr og Kristine Køhler Mortensen, 2018. - Embrace the Void Podcasts: "Embracing the Manosphere with Debbie Ging".
[00:10–00:37] Vært, Cathrine Pape: Internettet er hjemmestedet for utallige fora, hvor mennesker mødes omkring deres interesser. Der findes fora til alt fra hjælp til dit strikkeprojekt, til steder, hvor du anonymt kan stille alle de spørgsmål, du ikke tør til andre, og få svar på næsten hvad som helst. Og så er der de fora, hvor mindre subkulturer samles om emner, der måske ikke altid møder majoritetens velvilje. De her subkulturer trives i skyggerne, hvor de kan mødes digitalt og ofte anonymt.
[00:38–01:11] Mange subkulturer udvikler deres eget sprog, måske endda en form for kodesprog, som kun er kendt af gruppens medlemmer. På den måde kan de kommunikere og finde gensidig forståelse inden for deres fællesskab. I dagens episode udforsker vi sproget i nogle af disse subkulturer. Hvad kendetegner deres sprogbrug, hvordan anvendes sproget og hvilke konsekvenser har det, når mindre grupper samler sig i internettets ekkokamre og skaber deres helt egne måder at kommunikere på. Mit navn er Cathrine Pape, og du lytter til Vi elsker eksperter!
[01:10–01:13] Og også velkommen til dig, Kim Ebensgaard Jensen.
[01:13–01:14] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Jo tak.
[01:13–01:24] Cathrine Pape, Vært: Du er vores ekspert i dag. Ja. Ja, det er dejligt. Du er jo lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, hvor du underviser i grammatik og andre sprovidenskabelige discipliner.
[01:25–01:38] Og du forsker i sprog, blandt andet i sprog på internettet, som vi jo skal tale om i dag, men også i korpuslinguistik, i semantik, i politisk diskurs og i rigtig mange andre spændende aspekter af sprog og sprogbrug.
[01:39–01:49] Og i dag skal vi jo tale om subkulturer, hvor vi fokuserer på sprogbrug. Så måske vi kunne starte med at tale lidt om, hvordan du undersøger sprog inden for subkulturer.
[01:48–02:39] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, der er mange måder at gå tættere på. Min foretrukne tilgang, det er korpuslingvistikken. Og i korpuslingvistik, som sådan, det handler ikke kun om sprog på internettet. Det er alt slags sprog. Men i korpuslingvistik, der undersøger man sprog i kæmpe databaser af rigtig sprogbrug og det er det, korpus kommer fra. Så i forbindelse med internettet, der skal vi hive en masse tekster og kommunikation ned fra internettet, og så bygger vi et korpus, og så ved hjælp af typisk computerværktøjer, så undersøger vi sprogbruget i korpus, for ligesom at kortlægge, hvad der er konventioner, hvordan ser ordforrådet ud, og en speciel grammatik, de bruger. Og ved at se på de her sprogbrugsmønstre, kan vi også få et lille indblik i det verdenssyn, der måske ligger bag.
[02:39–02:44] Cathrine Pape, Vært: Spændende. Og så kigger du for eksempel også på subkulturer.
[02:43–03:12] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, jeg er ret interesseret i, hvad skal man kalde det, communities. Der er ikke et særlig godt dansk ord for det, men communities på internettet. Og det har større vigtighed, end de fleste indser, tror jeg, for rigtig meget kommunikation foregår på internettet. Der er rigtig mange mennesker, der danner deres holdninger og meninger og får deres verdenssyn igennem de interaktioner og kommunikation, de har på internettet.
[03:12–03:24] Cathrine Pape, Vært: Ja, spændende. Og det skal vi snakke mere om. Men først kunne jeg godt lige tænke mig at spørge dig, hvordan du egentlig ville definere en subkultur. Nu nævnte du lige ordet communities. Men hvad er en subkultur? Hvordan definerer man den egentlig?
[03:23–04:36] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, og det er næsten umuligt. Fordi så skal vi også definere kultur, hvad det er. Ja, og det er en kamp. Der er næsten ikke nogen, der kan blive enige om det. Men hvis der er noget, folk sådan nogenlunde er enige om, så er det kultur. Der er noget, folk sådan nogenlunde er enige om. Så er det kultur. Der er ligesom sådan to aspekter af det, hvis man virkelig skal simplificere det. Og et aspekt er, hvem er menneskerne? Og et andet aspekt er, hvad er det så, der gør, at de har noget til fælles? Og det kan være deres verdenssyn, kan være forskellige praksiser. Hvordan interagerer de? Hvad er reglerne og hvad er konventionerne? Så teknisk set en subkultur er vel sådan en mikrokultur inden for det større. Og allerede her bliver det problematisk, for når vi snakker internettet, så snakker vi jo ikke kun nationalkultur, vi snakker tit transnationale grupperinger, sådan på tværs af nationer. Så den er tricky, men vi kan måske definere en subkultur og måske kultur som et community, en gruppe mennesker, der har en eller anden form for verdenssyn, og en eller anden form for praksis og tilfælds, og en ident anden form for praksis og tilfælles og en identitet, og også har en kode, et kommunikativt system.
[04:36–04:45] Cathrine Pape, Vært: Som de mødes sammen om på internettet. Hvilke former for subkulturer mødes så på internettet, eller har du beskæftiget dem noget?
[04:44–04:53] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Altså, jeg har beskæftiget mig med nogle af de lidt mere giftige, måske. Dem, de kalder Fringe.
[04:53–04:53] Cathrine Pape, Vært: Fringe? Hvordan er det?
[04:53–04:58] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, hvor de er sådan lidt på udkanten, hvor de er radikaliserede, de er ikke mainstreamkulturer.
[04:57–05:00] Cathrine Pape, Vært: Er det noget, de kalder sig selv?
[05:00–05:19] Kim Ebensgaard Jensen: Nej, det er faktisk en lidt nedsættende term, on the fringes of society. Men for eksempel har jeg en interesse i konspirationsteorier, for der dannes tit communities omkring dem. Et eksempel er QAnon, som blev ret stort under covid.
[05:33–05:33] QAnon er en konspirationsteori, der spredte sig fra noget, der bliver kaldt 4chan og 8chan, som er sådan nogle meget langt ude messageboards, imageboards.
[05:33–05:36] Cathrine Pape, Vært: Som er på internettet?
[05:35–05:37] Kim Ebensgaard Jensen, Eksper: Ja, som er på internettet.
[05:36–05:40] Cathrine Pape, Vært: Er det sider? Eller nu skal du lige have mig med.
[05:40–06:11] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, man kan kalde dem sider, man kan kalde dem fora. Men de er meget specialiserede, og det er meget sådan edgy, edgelords, provokatører og sådan nogle ting, der mødes derude. Og de spredte sig derfra og så igennem de sociale medier ud til mainstream-kulturen. Og QAnon er en konspirationsteori, hvor man mener, at... Jeg ved ikke, hvad status er nu, hvor Donald Trump er kommet tilbage, men man mente, at Donald Trump var en slags frelser.
[06:11–07:07] Og han kæmpede imod en samling af onde mennesker, som var pædofile og satanikere, og var i direkte ledtog med djævlen og dæmoner. Og det spredte sig med accelereret hastighed under covid, fordi folk bare sad hjemme foran internettet og var desperate, og deres verden var ved at falde fra hinanden. Så det er et eksempel. Og så et andet eksempel er hele manosfæren, som er det hjørne af internettet, hvor man praktiserer lidt mere traditionelle maskuliniteter, som også kommer med sit helt eget verdenssyn og sådan forskellige under-verdenssyn. Så der er pick-up artists, der bliver nogle gange kaldt tradcons, traditionelle konservative. Men der er incels, der er noget, der bliver kaldt MGTOWs, men going their own way. Så der er en hel masse sub-subkulturer derude, som har deres egne verdenssyn og nærmest deres egne internetdialekter.
[07:06–07:21] Cathrine Pape, Vært: Okay, og du er allerede gået lidt i gang med at give nogle eksempler på den her sprogbrug, som du ser i nogle af de her subkulturer. Kan du prøve at fortælle lidt mere om, hvordan sprog spiller ind i de her subkulturer?
[07:20–07:39] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Det første måske, som ikke er subkulturer som sådan, men det giver en ret god idé om, hvordan sproget fungerer på internettet, og det er de der klassiske forkortelser. LOL, ROFL, GTFO, LMAO osv., som er opstået.
[07:40–07:57] Det her tilfælde er jo den måde, man kan udtrykke en eller anden form for følelse på. Hvad kan man sige? En kontekst, hvor man ikke har super meget tid og super meget plads, så kommer man, finder man på de her forkortelser. Og de har så spredt sig ud nu, så der er folk, der i stedet for at grine, så siger de LOL. Eller ROFL.
[07:56–08:00] Cathrine Pape, Vært: Hvad betyder ROFL? Den kender jeg ikke.
[07:59–08:46] Kim Ebensgaard Jensen: Rolling on the floor laughing. Ah. Så der er en masse af dem. Og det er sådan lignende processer, der foregår i de her subkulturer, hvor man finder på sine egen specifikke termer. Der er specifikke ordforråd. For eksempel, igen, hvis man snakker QAnon, så er der de her begreb, red pill og blue pill, som man har lånt fra The Matrix, som er nogle metaforer. For hvis man er Blue Pill, så tror man på det, som mainstreammedierne fortæller en. Så man tror på løgnen. Men hvis man er Red Pill, så har man indset sandheden, at det er en kamp mellem det gode og det onde, og Trump er en slags frelser, og demokraterne er onde, pædofile og i ledtog med satan.
[08:46–08:55] Så det er et eksempel, og i QAnon bruger de også meget termer, som stammer fra internetsikkerhed. Red Hat, White Hat.
[08:55–08:57] Cathrine Pape, Vært: Okay, hvad betyder det?
[08:59–09:17] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Black Hat og White Hat. Red Hat er noget andet, det er sådan software. Men en Black Hat oprindeligt, der var det sådan en hacker med onde intentioner. Og en White Hat, det var en hacker med gode intentioner. Så det har de sådan udvidet til, at en White Hat, det er nu en, der er i ledetog med Trump.
[09:18–09:21] Og en Black Hat, det er en, der er i ledetog med Trump, og en black hat, det er en, der er i ledetog med de onde demokrater.
[09:20–09:32] Cathrine Pape, Vært: Altså, og det er jo ren volapyk, når man ikke ved, hvad du snakker om, så det er fuldstændig volapyk, og det siger jo også noget lidt om den magtsprog, kan gå ind og få i den her kontekst.
[09:31–09:49] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, ja. Det er faktisk et vigtigt kendetegn ved de her internetsubkulturer, at sproget er fremmedgørende, når man ikke kender til det. Og når man så begynder at forstå det, så er det selvfølgelig, fordi man er ved at blive en del af de her communities, eller forskere i det også.
[09:48–09:52] Cathrine Pape, Vært: Ja, en form for kodesprog, som man ligesom kan samle sig.
[09:52–10:34] Kim Ebensgaard Jensen, Vært: Ja, der er et kode-element i det, et kryptolekt-element. Kryptolekt, det er sådan et hemmeligt sprog. Så er der et element af det i det, men der er også et element af det, man kalder register i sprogforskning, som er en særlig variant af et sprog, som ligesom bliver tilpasset, hvis man snakker om specifikke emner, eller er i gang med en specifik aktivitet. Så der er et element af det, og så er der et element af, at man koder det verdenssyn, det underliggende verdenssyn. Og mange af de her termer for QAnon, de er termer, man bruger for forskellige elementer i deres verdenssyn. F.eks. white hats og black hats.
[10:33–10:41] Cathrine Pape, Vært: Så også en måde at snakke om et helt nyt syn. Altså fordi det er jo ikke noget, man ellers har et sprog for tænke jeg - eller hvad.
[10:41–11:09] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Jo, altså en vigtig funktion i sproget, det er, at vi kan snakke om verden omkring os, som giver mening. Så en ret vigtig funktion er, at vi kan sætte ord på vores verdenssyn og elementer i verdenssynet. Så på den måde er der ikke noget nyt i det. Det virker bare super fremadgørende, når man fx, hvis man ikke ved, hvad en Chad er, eller hvad en Stacy er, eller hvad cope og rope betyder, som det er alle termer for incelsprog.
[11:08–11:36] De har også deres egen verdenssyn, og de har deres egen version af engelsk med ordforråd, chad, stacy, incel selvfølgelig. Noget, der er interessant ved incelsprog, men også ved internetsprog generelt, det er fx det, vi nogle gange kalder morfologiske processer, som fx hvordan man bygger ord. Der er en tendens i internetsprog generelt til meget at bruge det, vi kalder komposita, som bare er, at man bygger et ord for to mindre ord.
[11:36–12:08] Fodbold er et eksempel. Så det bliver brugt ret meget på internettet. Og så er der sådan en underafdeling, kan man sige, af komposita, som bliver kaldt, nogle gange bliver det kaldt morphological blend, nogle gange bliver det kaldt portmanteau, hvor man bare tager dele af ord. I stedet for hele ordene, så tager man dele af ordene og smækker dem sammen. Motel er et eksempel. Og det er faktisk det, vi ser i termen incel, som er en portmanteau sammensætning af involuntary, som betyder ufrivillig, og så celibacy, som betyder cølibat.
[12:07–12:19] Så der er de incel, og så det, der er super interessant lige i det her tilfælde, er, at den her cel-del er nærmest blevet en endelse nu, hvor man bare sætter den på andre ord, og så udtrykker man en speciel kategori af incel.
[12:18–12:21] Cathrine Pape, Vært: Hvad kunne være et eksempel på det?
[12:20–12:58] Kim Ebensgaard Jensen, Eksper: Et eksempel kunne være truecel versus fakecel. Så der er sådan en diskurs om, hvad udgør egentlig en rigtig incel? Så er der nogle kategorier, der er rigtige incel, og så er der nogle, der er falske incel. Så et eksempel på en rigtig incel kan være det, de kalder mentalcel, som er en, der er blevet incel, fordi vedkommende har nogle problemer med det mentale helbred. Der er baldcel, en der er blevet incel, fordi han ikke har mere hår. Der er wristcel, en der er blevet incel, fordi han har meget tynde håndled. Jeg har også stødt på en enkelt forekomst af one-inch-penis-cel.
[12:57–13:13] Cathrine Pape, Vært: Wow. Så der er sådan mange... Det er et stort vokabular jo af forskellige... Ja, ja. Hvor er det vildt. Og hvad har det sådan af konsekvenser, at mindre grupper samler sig i ekokammeret på internettet, og så skaber deres eget sprog på den her måde?
[13:13–14:10] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Altså for dem i ekokammeret har det jo den konsekvens, at de bliver radikaliseret ofte. Det kommer meget på, hvad det er for en slags subkultur, vi taler, selvfølgelig. Det kan også være noget harmløst, som man godt kan lide heste eller et eller andet. Men i de her mere radikale subkulturer, der kan det betyde, at man bliver radikaliseret. Fordi, du bruger selv udtrykket ekokammer. Man er inde i en metaforisk aflukket sfære på internettet, et forum, og det er den samme diskurs, der bliver kastet frem og tilbage. Og der er sådan lidt forskellige termer for det her i forskellige græner i lingvistikken, men i kognitiv lingvistik, hvor man ser på sammenhængen mellem sprog og den måde, vi tænker på verdenssyn osv., der bliver det nogle gange kaldt "entrenchment". Den her idé, at jo mere man gentager noget, jo større risiko er der for, at det bliver en sandhed. Nogenlunde bliver det også kaldt en social konstruktion. Så der er den fare, at man kan blive radikaliseret.
[14:11–15:24] Det var faktisk det, man så med QAnon, hvor folk sad hjemme foran computeren. Der var karantæne, de kunne ikke komme ud. De søgte ind på de her fællesskaber, og der var den her snak om, at Trump er frelser, og demokraterne er onde. Der var mange af de her, de aflukkede sig fra andre medier, fordi de fik også den idé om, at det var mainstream-medier, og de var bare ude på at sprede løgne, så det blev mere og mere sandt for dem. Og det samme med incels. De lukker sig ind i de her communities, hvor diskursen kører frem og tilbage om, at kvinder, der styrer verden, og kvinder vil kun have de supermaskuline mænd, det er dem, der hedder Chads, og de vil ikke have noget med de her incels at gøre. Så der er sådan lidt en omvendt Hitler-tilgang, hvor incellerne ser sig selv som genetiske underlegne, og de har ikke nogen chance for at finde en partner. Og det bliver så kaldt black pill. De har også de her pillemetaforer, som er tilpasset lidt specifikt. Så hvis man er blue pill, så har man ikke indset, at kvinder er onde og styrer verden. Hvis man er red pill, så har man indset det. Hvis man er black pill, så har man indset det, men man ved også, at der ikke er noget, du kan gøre.
[15:24–15:35] Cathrine Pape, Vært: Wow, og jeg tænker også, at det har den udfordring, at de netop bekræfter hinanden, og de bliver slet ikke udfordret af nogen udfrakommende faktorer overhovedet i de her fora.
[15:34–15:54] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, lige præcis. På den måde minder det måske lidt af sådan en kult tilgang, fordi i kulte afskærer de jo også medlemmerne fra omverdenen, så de ikke får nogen input. Her er det selvfølgelig lidt anderledes, der er ikke nødvendigvis en leder, ligesom der er i kultet, men der er nogle elementer, der i hvert fald er parallelle til kulttilgangen.
[15:53–16:06] Cathrine Pape, Vært: Kim, det er sindssygt spændende, og jeg vil rigtig gerne høre mere, men jeg vil slutte af nu og spørge dig, om du har nogle anbefalinger til, hvor man kan gå hen, hvis man gerne vil vide mere om det her emne?
[16:06–18:00] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, jeg anbefaler altid, at man tager et kig på en bog af David Crystal, som er sådan en big shot sprogforsker. Den hedder "Internet Linguistics: A Student Guide", og det, der er interessant ved den, er, at den er fra 2011, så den er lidt uddateret. Så det er ret spændende at se, hvad der holdt stik, hvad han ligesom havde overset, og hvor man kan bidrage med nye ting. Ja, det er ret spændende. Han havde sådan en vision om et forenende internet. Det er jo ligesom ikke rigtig noget, der holdt stik. Så den vil jeg altid anbefale. Så er der en anden bog af Andreas Stæhr og Christina Mortensen, som handler om sociale medier og sprog. Så den er skrevet på dansk. Den er fra 2018, og det der er spændende Ved den er, at det er sådan en antologi, hvor hvert kapitel er skrevet af en specialist på feltet, så en lidt forskellig tilgang til, hvordan man kan undersøge sprog på sociale medier. Fordi nu har vi snakket meget om de her subkulturer, men det der tit sker, er at det spreder sig ud på de sociale medier, og så spreder det sig ud til mainstream og kan radikalisere endnu flere folk. Det er ikke lige det, den her bog handler om, men jeg synes stadig, at den er vigtig, fordi det er også vigtigt at danne her bog handler om, men jeg synes stadig, den er vigtig, fordi det er også vigtigt at danne sådan en idé om, hvordan sproget på sociale medier fungerer. Og så det sidste, det er et afsnit af en podcast, som jeg faktisk lyttede til for, ja, var det en time siden? Det er et afsnit af en podcast, der hedder Embrace the Void. Det er fra 2023, og det her afsnit hedder "Embracing the Manosphere with Debbie Ging", hvor Debbie Ging hun er en forsker fra Irland, specialist i mediestudier og køn, og hun har forsket meget i manosfæren og incels og MGTOW og så videre. Altså det er bare ret spændende at høre hende snakke om det.
[18:00–18:05] Cathrine Pape, Vært: Ja, rigtig fede anbefalinger, og tusind tak fordi du ville være med i dag, Kim.
[18:04–18:06] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Ja, selv tak. Det var hyggeligt.
[18:05–18:07] Cathrine Pape, Vært: Det var det.
[18:06–18:08] Kim Ebensgaard Jensen, Ekspert: Og også lidt uhyggeligt.
[18:07–18:09] Cathrine Pape, Vært: Ja, på en måde, ikke?
[18:11–18:20] Du lyttede til Vi Elsker Eksperter, en podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.