”Frankenstein – eller den moderne Prometheus” blev udgivet af Mary Shelley i 1818, men er stadig en yderst relevant roman i kraft af dens temaer. Romanen rummer både Sci-Fi-elementer, biomanipulation, gotisk uhygge og den eviggyldige diskussion om det gode mod det onde. Lyt med i dette afsnit af Vi elsker eksperter! hvor Katrine Wonge, ph.d.-stipendiat på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet, levende fortæller om den gotiske genre, om tematikkerne i Frankenstein, hvem Mary Shelley var og meget mere. Katrines anbefalinger til dig, der gerne vil udforske den gotiske genre: - The Mysteries of Udolpho af Ann Radcliff, 1794. - The Monk af Matthew Lewis, 1796. - The Italian, Ann Radcliff, 1796. - Dr. Jekyll & Mr. Hyde, 1886.
[00:10 – 00:45] Cathrine Pape, vært
I 1818 udgiver Mary Shelley romanen Frankenstein, eller den moderne Prometheus. En bog, som er blevet kaldt verdens største sci-fi-roman og en evig klassiker, som gang på gang er blevet genfortalt i alle mulige formater. Men hvad gør den her fortælling til noget helt særligt? Og hvordan kan en 200 år gammel bog stadig være relevant? Og i hvilken tid skrev Mary Shelley bogen? Det er nogle af de spørgsmål, vi bl.a. skal tale om i dagens episode. Mit navn er Cathrine Pape, og du lytter til Vi Elsker Eksperter.
Katrine Wonge Lohmann, velkommen til.
[00:45] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Tak skal du have.
[00:46 - 01:10] CATHRINE PAPE, VÆRT
Du er dagens ekspert, og så er du ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet her på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Og i dit ph.d.-projekt The Domestic Gothic, der undersøger du især den gotiske litteratur fra romantikken, som man i den grad må sige Frankenstein hører under. Og jeg kunne godt tænke mig, at vi faktisk starter her. For hvad er gotisk litteratur?
[01:11 - 01:55] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Det er et godt spørgsmål. Det er et stort spørgsmål. Forskeren her vil sige, at gotisk litteratur, egentlig snakker man om en gotisk æstetik inden for litteratur og arkitektur. Og hvis man nu skal gøre det sådan lidt mere lyttervenligt, så gotisk litteratur-genren handler om uhygge. Rigtig meget. Og det er meget noget med slotte, klostre, katolske institutioner. Der skal være noget labyrint, der skal være noget stort arkitektur, som man kan miste sig selv lidt i. Og så skal der gerne være en helt eller heltinde, som bliver forfulgt af nogle onde mænd. Og gerne også en, som har mistet sin identitet, eller som ikke kender den, men som så viser det sig senere, at hun faktisk er adelig. Eller han er adelig. Og så bliver de ligesom sat tilbage til den der retmæssige position, de egentlig har. Så det er vel sådan hovedtemaerne i gotisk litteratur.
[02:06 - 02:10] CATHRINE PAPE, VÆRT
Og kunne du så prøve at fortælle, hvad der så gør Frankenstein til en gotisk roman?
[02:11 - 03:09] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Ja. Og der snakker vi jo, og det er sådan lidt sjovt med Frankenstein, fordi den er jo sådan lige dele... Jeg vil lige så gerne kalde det en sci-fi-roman, som jeg vil kalde det for en gotisk roman, for den har noget af det, som den romantiske gotik også har. I gotikken taler vi grundlæggende om to perioder. Der er den romantiske, som starter i 1764 med Castle of Otranto, som Horace Walpole skriver. Og cirka går til 1820, og den her udkommer i 1818. Og så har vi den victorianske, som cirka 1837 til 1901, hvor vi har Dronning Victoria på tronen. Og den romantiske er meget noget med skræk, hvor den victorianske er mere rædsel. Skræk handler om oplysning. Det handler om, at du skal konfrontere din frygt og blive klogere på dig selv.
Du skal forstå, hvor rationel du er. At alt det, du tror, er uhyggeligt, det er bare vinden, eller det er bare en voksdukke bag et gardin. Det var faktisk ikke et monster.
[03:09 – 03:10] CATHRINE PAPE, VÆRT
Der er en forklaring på det.
[03:11 – 04:17] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Der er en forklaring på det. Hvor i rædslen, der er ingen forklaring. Der er bare monster. Og der er bare uhygge. Og det bliver mere nogle indre faktorer, vi arbejder med. Så det bliver meget mere psykologisk, hvor den romantiske er meget mere udefrakommende. Og Frankenstein er jo lidt sjov, fordi han er jo både et ægte monster, som man kan forholde sig til, men der er også en forklaring på, hvorfor han gør, som han gør. For han er jo et monster, der bliver skabt. Det er Victor Frankenstein, der skaber monstret, som kalder sig selv for Adam. Og det er Victor Frankensteins ambitioner, der skaber det her monster, og det er hans manglende evne til at tage sig af ham, som skaber ondskaben i monstret.
[03:50 - 04:26] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Og det gotiske ligger jo så i, for det første, Adams uhyggelige gerninger, han slår hele Frankensteins familie ihjel som hævn, og så i, at han ser uhyggelig ud, men også i den måde, uhyggen bliver skabt på. Det er sådan en meget romantisk gotik ting, at man bygger det op gennem mørke. Først så er det mørkt, så hører du en lyd, og så ser du det uhyggelige. Og det er meget noget med storme, det er sublime landskaber. Altså et landskab, som er lige dele smukt og lige dele sådan rædselsvækkende.
[04:27 - 04:39] CATHRINE PAPE, VÆRT
Så lidt det uhyggelige, der ligger og lurer bag det egentlige. Altså sådan den der dualitet, der kan være.
[04:35 – 04:36] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Ja, faktisk.
[04:37 – 04:46] CATHRINE PAPE, VÆRT
Ja, okay. Og måske vi også lige kan snakke lidt om bogens titel. Fordi, altså den hedder det her Frankenstein, eller den moderne Prometheus. Eller på dansk.
[04:47 – 04:48] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Ja, det ved jeg ikke. Jeg kalder den også Prometheus.
[04:49 – 04:51] CATHRINE PAPE, VÆRT
Nej, Prometheus. Det hedder han. Hvem er Prometheus?
[04:52 - 05:30] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Jamen, der er to historier om Prometheus. Han var en af de græske titaner. Og i Ovids Metamorfoser, der er han ham, der skaber mennesket ud af ler eller forsøger på det. Og i Aeschylus’ historie, der er han ham, der stjæler ilden fra de olympiske guder og giver den til mennesket. Som sådan altså i overført betydning, teknologi, videnskab, forærer det til menneskene. Og det bliver han så straffet for af Zeus. Og Zeus gør det, at han dømmer ham til evig tortur. Så han bliver bundet til en sten. Og så er der en ørn, som er symbol på Zeus, der kommer og hugger og spiser hans lever hver dag. Og så gror den igen over natten, og så starter cyklussen forfra.
[05:31- 06:17] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Men det er en ret fin pendant til, hvad der sker i Shelleys Frankenstein. Fordi man har Viktor Frankenstein, som bryder, hvad videnskaben jo skal kunne ved, at han skaber liv uden en kvinde. Og han bringer noget dødt, der ikke burde kunne leve, til live. På en fuldstændig unaturlig måde. Og så samtidig så skaber han jo et menneske. Ikke af ler, men af ligdele, som han graver op og sætter sammen. Så på den måde minder han jo om den græske. Men så minder han jo også om det, at han bliver straffet. Fordi monsteret tager hævn og ender med simpelthen bare en efter en at myrde hele hans familie. Og så hænger han Frankensteins familie op på mordene. Så det er aldrig Adam, der får skylden.
[06:18 – 06:46] CATHRINE PAPE, VÆRT
Skrækkeligt. Og i forhold til det her, du lige nævnte med robotter og teknologi. Det kunne jeg godt tænke mig, hvis vi snakkede lidt mere om. Fordi bogen handler jo om en videnskabsmand, som du siger. Som skaber et nyt væsen, som ender ud som et ægte monster. Og det synes jeg er enormt interessant. Hvordan den her tanke om det kunstige menneske nærmest kan lede ens tanker hen på både AI og robotter. Altså er det det element, der ligesom gør den så samtidsrelevant? Eller hvad? Hvad tænker du?
[06:48 - 07:34] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Altså, jeg tror det gotiske, det er eviggyldigt. Fordi uhygge, det vil altid være spændende. Og om det er spændende for andet end, at man får et adrenalinkick af det der at blive skræmt, det ved jeg ikke. Og så er der sådan en eskapisme i, at man ligesom kan blive suget helt ind i en anden verden.
Men den diskussion, som Mary Shelley tager op om, hvad videnskab er, hvad videnskab kan og hvad videnskab skal kunne. Den tror jeg også er eviggyldig. Og især, hvad vi ser nu med AI.
For det er jo den samme diskussion, der kører nu. Altså, hvad kan det? Hvad skal det? Kan vi bremse det? Skal vi bremse det? Det er sådan den ene del. Men så er der også en del med, hvad er ondskab? Hvad kommer det af? Bliver det født, eller bliver det skabt? Og Shelley, hun mener helt klart, at det bliver skabt.
[07:35 - 08:20] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Af den måde, hun beskriver Adam på. Fordi, det kan godt være, han ser uhyggelig ud, men han er ikke uhyggelig. Han er sådan en kæmpe Harry Potter Hagrid-agtig rar bjørn, egentlig. Som bare gerne vil elskes. Og bare gerne vil have nærvær og samvær og nogen at snakke med. Og han bliver afvist gang på gang.
Altså, Victor Frankensteins reaktion er at skrige og løbe sin vej, da han vågner. Nej, først siger han hurra, jeg har skabt liv. Og så skriger han og løber sin vej, fordi det går op for ham, hvad det er, han har skabt. Og alle dem, han møder, har samme reaktion på ham. Og på et tidspunkt, der tænker han, okay.
Jamen, børn, de er ikke korrumperede af den her forståelse for, hvad et monster er endnu. Så de må se mig som... Der kan jeg få en ven.
[08:21 - 09:17] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Så han ender faktisk tilbage i Genève, hvor det foregår i Frankensteins families hus. Og vækker den her sovende dreng, som så er Victors lillebror. Og tænker, så tager jeg ham med mig. Han kan blive min ven, fordi han ikke er bange for mig. Men drengen er så tilpas gammel til, at han vågner og skriger, da han ser ham, fordi han bliver bange for ham. Du er et monster, du er frygtelig, du er en trold. Du, jeg bliver bange for dig. Og det slår klik oppe i hovedet på ham. Okay, men hvis ikke engang det, så slår jeg ham ihjel, og så bliver det det, der ligesom er min livsbane nu. Så nu skal jeg bare have hævn. Så han slår drengen ihjel. Det bliver så startskuddet til, at han slår hele Frankensteins familie ihjel. Og til sidst, så vender han tilbage til Frankenstein og siger, du er nødt til at skabe et kvindeligt monster til mig. Vi vil ikke være flere. Jeg skal bare ikke være så ensom, som jeg er. Vi skal leve sammen i eksil et eller andet sted, hvor folk ikke bliver bange for os. Til vi dør, og det er det. Men det vil Frankenstein ikke.
[09:18 - 09:25] CATHRINE PAPE, VÆRT
Og egentlig en virkelig smuk ting, ikke? At så kan han leve for sig selv i sin mærkelighed. Eller hvad man skal kalde det, som den han er.
[09:25 - 09:38] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Fordi når samfundet nu så ikke vil have mig, så skal jeg nok bare trække mig. Jeg vil faktisk virkelig gerne jer det godt. Men I vil ikke mig, og fint nok, så skal jeg nok trække mig. Jeg kan bare ikke holde ud at være så ensom, som jeg er nu.
[09:38 - 09:43] CATHRINE PAPE, VÆRT
Og så får han nej. Og så er det klart, så bliver han den ondhed, eller det monster, som alle ser ham som.
[09:44 - 10:02] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Fuldstændigt. Det er det eneste, han kan blive. Fordi de slår konsekvent ned på,
hver gang han kommer med noget, at jeg egentlig bare vil gerne være med. Men det, vi vil ikke have dig.
[09:58 – 10:17] CATHRINE PAPE, VÆRT
Det er skrækkeligt. Jeg kunne godt tænke mig at snakke lidt om Shelly, fordi hun er 18 år, når hun skriver den her bog. Hun skriver… Hun er kvinde og skriver om en mand, der skaber et monster. Hvem er hun? Og hvor er hun lige i livet, siden hun kan gå hen og skrive den her roman?
[10:18 - 11:26] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Hun er datter af to af de måske største radikale politiske stemmer i datidens Storbritannien. Mary Wollstonecraft og William Godwin. Mary Wollstonecraft, hendes mor, var meget stor fortaler for kvinderettigheder. Hun dør ti dage efter, hun har født Mary. Så Mary vokser op med sin far, som ret hurtigt bliver gift med en ny. Og hende og Mary kommer ikke særlig godt overens. Så hun får et meget anstrengt forhold til sin far. Og da hun er 16, der stikker hun af med en af farens venner, Percy B. Shelley, og tager sin søster med, og de tager til Frankrig. Og det er en kæmpestor skandale, fordi Percy er gift i forvejen.
Og så går der jo i øvrigt et rygte om, at han også er kærester med søsteren, men det ved jeg så ikke, om der er hold i det. Men de kommer i hvert fald tilbage fra Frankrig i 1815, og der er Mary gravid med Percy. Og hun føder den her datter, som lever i to uger, så dør hun. Og det tager rigtig, rigtig hårdt på Mary. Og hun har efter sigende… det svært for hende at snakke med Percy, for han bliver ikke ramt på samme måde, som hun gør.
[11:27 - 12:15] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Da hun skriver Frankenstein, der er de så i Schweiz på ferie, og der møder de Lord Byron og John Polidori nede. Og det regner. De troede, de skulle ud og gå ture og se landskabet. Det skal de ikke, fordi det er virkelig dårligt vejr, så ret meget af tiden skal de bare sidde indenfor. Og så siger Lord Byron, vi laver en hvem-kan-skrive-den-bedste-gyser-historie-konkurrence. Fed idé. Og det gør de så. Og hun har lige siddet, fortæller hun selv, og hørt Lord Byron og Percy snakke om Darwin, der har lavet nogle forsøg med at skabe noget liv, som lykkedes til dels. De har diskuteret det her nye videnskabelige gennembrud. Og det skaber den her idé i hende til at skrive den her historie. Og så fortæller hun den historie, og så bruger hun nogle år på at skrive den færdig, og så udgiver hun den i 1818.
[12:16 – 12:28] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Men den kommer jo så af den her historie, hun har med sin far, som også, efter hun stikker af med Percy, slår hånden af hende, indtil hun så er blevet gift med Percy. Og det bliver de først, da Percys første kone har begået selvmord, på grund af de her skandaler.
[12:29 - 12:31] CATHRINE PAPE, VÆRT
Hold da op. Der er virkelig meget drama.
[12:31 - 12:32] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Der er så meget drama.
[12:33 - 12:48] CATHRINE PAPE, VÆRT
Og jeg tænker også, nu fortalte du lige det der med, at hun har mistet et barn. Ja. Altså sådan det her med at skabe noget nyt ud af ligrester. Der er jo virkelig mange lag og tematikker i det her, som man tænker, romanen kan være skrevet ud fra.
[12:49 - 13:09] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Fuldstændig. Og hun har også skrevet i sin dagbog for dengang, at hun vågnede op om natten, og tænkte, at babyen var i live. Altså det drømte hun. Og så vågnede hun op, og så var den der ikke. Og det kunne hun slet ikke være i. At hun sådan blev ved med at blive mindet om, at den der baby var død. Fordi hun levede videre i drømmene.
[13:10 - 13:26] CATHRINE PAPE, VÆRT
Ja, at for hende var hun stadig en stor del af Shelley, hold da op, det er skrækkeligt. Jeg ved slet ikke, hvor vi skal gå hen herfra. Men vi er også desværre ved at løbe lidt tør for tid. Men jeg ved, at du har nogle anbefalinger til, hvis man gerne vil vide mere om Frankenstein.
[13:27 - KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Ja, eller i hvert fald hvis man kan lide den her genre. Hvis man nu synes, at monstre bare er fantastiske. Og i øvrigt godt kan lide gotik. Så er der en bog, der hedder The Monk, som er skrevet af Matthew Lewis, som var nok den mest omtalte roman i 1800-tallets England. Og det var den, der fik absolut dårligst kritik. Altså fordi den var så frygtelig, og så skræmmende, og så upassende. Og den er også lidt et studie i, hvad kommer ondskab af. Ja. Og den handler om en munk, som er adopt... Eller han bliver ikke adopteret. Men han bliver sendt til et kloster og vokser op.
[14:05 - 14:34] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Så han kender ikke sin familie. Og der bliver han abbed. Og han forestår en masse gudstjenester. Det foregår i Madrid. Hvor han så bliver forelsket i den her smukke unge pige. Som han bestemmer sig for, at hende må han bare have. Så han kidnapper hende. Og voldtager hende. Og slår hendes mor ihjel, for at kunne komme til at voldtage hende. Og det viser sig så, at det er hans søster. Og hende, han har slået ihjel, er hans mor. Så den har altså alt, hvad man godt kunne tænke sig. Af gys og gru og monster og ondt. Og så er det bare virkelig en god historie.
[14:35 - 15:14] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Og hvis man er til noget, der er lidt mindre voldsomt. Så den forfatter i romantikken, som ligesom gør gotikken til, hvad den er i dag. Hun hedder Ann Radcliffe. Og hun skriver blandt andet en, der hedder Mysteries of Udolpho. Som bliver den mest populære roman på det her tidspunkt. Og Matthew Lewis skriver sin The Monk som svar til Ann Radcliffe. Og hun skriver så et svar til ham, som hedder The Italian, som er en lidt mindre grel udgave af The Monk. Den er også virkelig god. Og så hvis man er til monsterdelen, så skal man læse Jekyll og Hyde, som er fra den anden periode, den victorianske del. Men den er virkelig god.
[15:15 - 15:20] CATHRINE PAPE, VÆRT
Og også det der med det onde og de to sider.
[15:21 - 15:32]
Nemlig, og den er jo mere, altså hvor Frankenstein er mere en sådan diskussion af ydre kræfter,
så er Jekyll and Hyde mere en indre. Hvad sker der, når man undertrykker drifter længe nok.
[15:33 – 15:37] CATHRINE PAPE, VÆRT
Virkelig gode anbefalinger. Og jeg synes, det blev til en lidt uhyggelig omgang i dag.
[15:38] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Ja, undskyld.
[15:39 - 15:42] CATHRINE PAPE, VÆRT
Men jeg var meget glad for, at du ville være med i dag.
[15:43] KATRINE WONGE LOHMANN, EKSPERT
Tak for invitationen.
[15:44] CATHRINE PAPE, VÆRT
Velbekomme.