På mange danske arbejdspladser bliver sproglig diversitet en stadig større del af hverdagen. Nogle steder vælger man at kommunikere primært på engelsk, mens andre finder alternative løsninger. Og så findes der de arbejdspladser, hvor det ganske enkelt ikke er muligt for alle at tale det samme sprog. Sprog kan åbne døre, men det kan også skabe barrierer. Sprog kan give adgang til indflydelse – eller udelukke folk fra vigtige beslutninger eller arbejdsopgaver. Derfor bliver det et centralt magtelement i arbejdslivet og dermed også et vigtigt fokusområde for forskningen. Men hvordan undersøger man sprog i praksis? Hvad vil det sige at være feltforsker, når man ikke nødvendigvis selv taler sprogene, og hvordan påvirker sproget egentlig arbejdspladsens dynamik? I denne episode af Vi elsker eksperter har vi besøg af Kamilla Kraft, lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk. Kamilla forsker i flersprogethed som socialt fænomen og har stor erfaring med at udføre feltarbejde. Hun giver os et indblik i, hvordan man som forsker kan arbejde i praksis, hvordan man beskytter sine informanter, og hvilke spørgsmål man kan stille, når man undersøger sprog på arbejdspladsen. Kamillas anbefalinger til videre læsning og lytning: - "Two Languages at Work: Bilingual Life on the Production Floor" af Tara Goldstein, 1997. - "Sproglæring på arbejdspladsen" af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).
[00:10–00:20] Cathrine Pape, vært: På flere og flere arbejdspladser fylder sproglig diversitet. Nogle steder vælger man at kommunikere primært på engelsk, mens andre arbejdspladser finder alternative løsninger.
[00:54–00:57] Og velkommen til dig, Kamilla Kraft.
[00:57–00:57] Kamilla Kraft, ekspert: Tak skal du have.
[00:57–01:38] Cathrine Pape. vært: Du er med som ekspert i dag, og du er lektor på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, hvor du forsker i sprog og flersproghed som sociale fænomener. Og derudover har du også stor erfaring med feltarbejde, som jo også er et af hovedtemaerne for dagens episode. Og vi skal udforske flersproghed på arbejdspladser, og så skal vi samtidig udforske, hvordan man rent praktisk går til feltarbejde og indsamler emperi. Så måske vi lige skal starte med et meget lille, simpelt spørgsmål. Hvorfor laver man egentlig feltarbejde? Altså, hvis nu man skal lave et projekt, hvor man skal undersøge flersprogethed på arbejdspladsen, hvorfor laver man så det her feltarbejde?
[01:43–02:40] Spørgsmål, undskyld. Jeg vil sige, da jeg skulle svare på det her, eller forberede mig lidt til, hvad jeg skulle svare på det her, jo mere jeg tænkte over det her spørgsmål, jo mere blev jeg faktisk, det er jo mindblowing, der er så mange ting, jeg kan sige om det her med, hvordan arbejder man som feltforsker, hvorfor vælger man at bruge feltforskning som metode til at undersøge, for eksempel flersprogede arbejdspladser. Ja, jeg var omkring Margaret Mead, der lavede sådan nogle traditionelle antropologiske studier på Samoa. Er det sådan noget? Og selvfølgelig også, hvad gør jeg egentlig selv som feltforsker? Og så til sidst, så fandt jeg faktisk tilbage til gode gamle William Blake og hans Auguries of Innocence, som jeg lige tager starten af her. Fordi jeg synes, det samler rigtig godt det her med, hvad er det egentlig, vi laver, når vi laver feltforskning. Det han siger, det er, "To see a world in a grain of sand, and a heaven in a wild flower, hold infinity in the palm of your hand, an eternity in an hour."
[02:39–02:44] Cathrine Pape, vært: Kan du prøve at udfolde det lidt?
[02:43–03:44] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, lige præcis. Fordi for mig er det det her med, at vi kan, eller jeg kan faktisk ikke udfolde det, men Clifford Geertz, der var en antropolog, han var rigtig god til at udfolde. Hvordan kan vi forstå det her? Og han havde beskrivelsen " thick descriptions". Han siger, at vi kigger på et fænomen, vi gerne vil forstå, og så kigger vi ned i detaljen, og så bliver vi ved med at kigge, indtil vi får mere og mere idé om, hvad er det her? Hvordan hænger det sammen? Hvad er det for nogle relationer, der udspiller? hvad er det her, hvordan hænger det sammen, hvad er det for nogle relationer, der udspiller SIG. Og det er det her, jeg mener, Blake også snakker om, når han siger "to see a world in a grain of sand". Altså se en hel verden i en sandkorn. Så vi starter med at have et sandkorn, når vi laver feltarbejde. Et eller andet, der interesserer os. For mig er det som regel et eller andet sprogligt. For eksempel med mit Ph.d.-projekt, hvor jeg er meget interesseret i, hvordan bruger man sprog på byggepladser, fordi der er så mange migrantarbejdere der. Hvordan kommunikerer de, fordi der både er nogen der arbejder der fra Norge, fra Sverige og fra Polen? Det var mit sandkorn.
[03:45–04:13] Så gik jeg ud og begyndte at se på, hvad foregår der i den her miniatureverden, og så bygger den sig større og større. Og det beskriver man så, hvordan den gør det. Derfor at være lidt mere nede i detaljen, så det jeg for eksempel gjorde, det var sådan noget med at snakke med fagforeninger til at starte med, hvad synes de for udfordringer, eller hvad mente de var interessant i forhold til sprog i byggebranchen, nu hvor der var meget arbejdsmigration.
[04:13–04:39] Jeg snakkede selvfølgelig også med medarbejderne, som jo kunne komme fra mange forskellige steder. Jeg var ude på byggepladser og se, hvordan den daglige kommunikation tog sig ud. Jeg havde en deltager, der hjalp mig, en håndværker fra Polen, der gik rundt og lavede optagelser af sin arbejdshverdag for mig, som jeg så sad og nærstuderede herhjemme om aftenen, for at kunne se, hvad er det for nogle sproglige ressourcer, han bruger.
[04:39–04:43] Cathrine Pape, vært: Sproglige ressourcer. Hvad betyder det at have sproglige ressourcer?
[04:43–04:56] Kamilla Kraft, ekspert:Jamen det er sådan et begreb, vi bruger for, hvordan kommunikerer vi. Det er et begreb, der ligger vægt på, at kommunikation skaber vi på mange forskellige måder.
[04:56–05:38] Vi skaber det gennem kroppen. Du og jeg sidder og nikker meget til hinanden lige nu og smiler, og jeg gestikulerer. Det er der ikke dem, der kommer til at høre det her, de vil ikke kunne se det, men det er en vigtig del af vores kommunikation lige nu. Så taler vi selvfølgelig også det, vi vil genkende som dansk, men vi har sikkert også brugt nogen. Jeg har for eksempel læst noget op på engelsk. Så det er mere den anerkendelse af, at man bygger kommunikation gennem mange forskellige midler. Og det er en vigtig pointe, når man har med flersproget arbejdspladser at gøre, med flersproget verden i det hele taget. At vi har nok en tendens til at forstå sprog som en ting, f.eks. dansk er en ting, vi definerer på den her måde, men det er ikke kun gennem det, vi kommunikerer.
[05:38–06:01] Cathrine Pape, vært: Spændende. Og jeg tænker, du har allerede snakket lidt om det her med, hvordan man arbejder som feltforsker. Nu sagde du, at du var ude på byggepladsen med en polsk mand. Hvad hvis man kommer i en situation, hvor man skal undersøge en arbejdsplads, hvor man ikke forstår det sprog, der rent faktisk bliver talt? Har man så en tolk med, og hvordan fungerer det?
[06:01–07:15] Kamilla Kraft, ekspert: Jamen, det kan man jo have. Det er jo sådan et grundvilkår, når man laver forskning på flersproget arbejdspladser, hvor de så end er, forstår man jo ikke alle sprog, der bliver talt. Og så kan en tolk være en løsning. Det har jeg gjort nogle gange, især hvis jeg gerne har ville lave interview med nogle bestemte medarbejdere, så har jeg brugt tolk. Det er der selvfølgelig nogle metodiske udfordringer i, men på den anden side, hvis det er sådan, man kan få deres perspektiver og deres oplevelser, så er det jo en vigtig måde at gøre det på. Nogle gange har jeg jo også, hvis jeg bare for eksempel er ude og observere på arbejdspladser, så er det jo også vigtigt at få den her oplevelse af, hvordan er det egentlig at være på den her type arbejdsplads, hvor man ikke nødvendigvis forstår alle sine kollega. Så der er jeg jo også, som forsker bliver jeg jo en deltager på lige vilkår, så der er nogen, der prøver at forklare mig på brasiliensk for eksempel, hvad det er, jeg skal gøre, eller hvor jeg skal gå hen. Og så må jeg jo ligesom prøve at forstå så godt, jeg kan. Og lige netop, for eksempel, bruge, hvad jeg kan huske fra min fransk undervisning, eller tysk, eller nej, tysk, det bliver ikke brugt så tit.
[07:16–07:43] Men lige netop fransk, der var jeg faktisk en, jeg lavede noget feltarbejde på på Metro Byggeriet her i København. Og der var mange forskellige nationaliteter også, og der var på et tidspunkt, hvor jeg mødte en medarbejder nede i de her mørke tunneler, og jeg kunne for eksempel engelsk, men det kunne han ikke, han var fra Brasilien, så det vi havde til fælles var noget fransk, som for mit vedkommende er ret dårligt.
[07:42–07:47] Cathrine Pape, vært: Men du fik stadig noget ud af det, du kunne bruge.
[07:47–08:43] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, men det var meget basis, men det var mere det her med at få en oplevelse af, hvordan det er for dem. Altså, de ved rigtig meget om deres håndværk, hvad det er, de skal gøre, hvad det er for nogle processer, de skal udføre. Men kommunikationen, som vi andre nok er ret vant til og hele tiden har til rådighed, den har man ikke på samme måde. Altså, de er afhængige af nogle andre kommunikationsværktøjer simpelthen. Og det var også dem, vi var nødt til at bruge der. Og jeg synes i det hele taget, det er jo det, at feltarbejdet også kan, for lidt at vende tilbage til det spørgsmål. Altså få en oplevelse af, hvordan er det at gå rundt på en byggeplads. Hvordan er det at være noget af de her maskiner, der bor tunnellerne flere hundrede meter under jorden? Hvordan er det, når du får udleveret dit ID-kort, og får at vide, at det skal du virkelig holde på dig på alle tidspunkter? For hvis der ser en sammenstyrtning, så er det den eneste måde, vi kan finde dig på.
[08:43–09:07] Cathrine Pape, vært: Wow, og hvilket sprog bliver det så lige sagt til de medarbejdere? Kamilla Kraft, ekspert: For der er det jo tit, vi falder tilbage på engelsk som en eller anden universal norm, og det er det bare ikke for alle. Det vil jeg sige, der er nogle steder, hvor man er mere opmærksom på at få flere sprog repræsenteret, men der er også nogle steder, hvor man stadigvæk tror, at meget kan løses med engelsk.
[09:07–09:14] Cathrine Pape, vært: Og hvad så med de mennesker, man snakker med? Hvordan får man kontakt til de rigtige mennesker, når man skal lave feltarbejde?
[09:13–09:17] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, og hvem er de rigtige mennesker?
[09:16–09:18] Cathrine Pape, vært: Ja, også det.
[09:18–10:26] Kamilla Kraft, ekspert: Jeg har gjort mange forskellige ting. Hvis man ser feltarbejdet som et afgrænset felt, f.eks. en byggeplads eller en metrotunnel, så er det klart, at der er nogle mennesker, der har noget magt og en ledelse, der skal sige ja til, at man må være der. Så dem skal man jo have kontakt til. Da jeg lavede mit Ph.d.-projekt i Oslo, der gik jeg simpelthen rundt og bankede på døre til alle de store byggerier, jeg kunne se i Oslo, og spurgte på byggekontoret, jeg laver det her forskningsprojekt. Kunne I tænke jer at være med til det? Og så var der et tidspunkt, hvor der var nogen, der sagde ja. Med metrobyggeriet, der var det også sådan noget med at starte med at snakke med nogle bygherre, nogle entreprenører og sådan, og se, hvem var interesseret i at være med. Og så kommer man jo så sidenhen ind i lige netop på arbejdspladsen og kan snakke med dem, der er der, men også på den her forståelse af, hvad er det her for et sted? Hvad er det for nogle forhold, der er for den sproglige udvikling? Ikke udvikling, udfoldelse. Hvad er det for eksempel for nogle sikkerhedsrapporter, de skal udfylde? Hvad for nogle sprog er de skrevet på?
[10:26–11:28] Okay, de er skrevet på engelsk eller dansk måske, men så udfylder de dem for eksempel på italiensk. Det kan også være sådan noget med, hvordan ser en byggeplads ud fra udenfor kommende? Der er jo sådan et stort, der er altid indhegninger, ikke også? Og på metrobyggeriet, der var der sådan nogle palisade mure, der faktisk var sat op omkring hele byggepladsen, eller mine/boringspladsen, hvor metrobyggeriet havde valgt at have sådan nogle billeder af forskellige af de her medarbejdere, og sådan små citater fra dem om, hvad de syntes var fedt ved arbejdspladsen. Det er jo også en del af data, kan man sige, at sige noget om, hvordan er det, man også brander eller skaber en profil omkring, at vi er en international arbejdsplads her. Og så er der jo sådan noget, hvad jeg siger, arbejdstilsynet omkring sprogregulering, hvad for nogle sprog må man bruge, når man skal indrapportere, hvad for nogle sprog må man bruge på arbejdspladsen. Det er ret reguleret i det norske system. Der er det måske anderledes i Danmark, ja.
[11:27–11:47] Cathrine Pape, vært: Så det er ligesom noget med, når man laver feltarbejde, at man får virkelig, altså det er noget opsøgende arbejde. Man skal virkelig sådan lidt lave noget detektivarbejde, hvor man finder de rigtige mennesker, og så også tage den data, man ligesom bruger i sit arbejde med at finde frem til de rigtige mennesker. Det er også en del af ens feltarbejde.
[11:46–12:19] Kamilla Kraft, ekspert: Det er følg dataerne , helt klart som antropologen George E. Marcus også snakkede meget om, at det er det, man gør. Og det betyder jo også, at feltarbejde kan blive enormt tidskrævende, fordi man kan blive ved. Altså sandkornet vokser sig hele tiden større og større og større, jo flere lag vi får på. Så på et eller andet tidspunkt er man jo så også nødt til at have et fokus på, hvad er det egentlig, jeg gerne vil vide noget om, og så slutte sin dataindsamling.
[12:18–12:33] Så jeg har det sådan, at jeg har fået noget at vide om, hvordan bruger man sprog, hvordan regulerer man sprog, og hvad er det for nogle holdninger, der er til sprog. Så det er ligesom mine typiske interessepunkter. Man kan sagtens kun kigge på en af dem, for eksempel. Ja.
[12:33–12:50] Cathrine Pape, vært: Jeg tænkte bare, nu når vi lige præcis snakker om det her med dine forskningsinteresser, eller hvad man skal sige, hvis vi så ser specifikt på flersprogethed på arbejdspladser, hvordan har du så observeret, at sprog påvirker arbejdspladsen? Altså, hvor meget betyder sprog? Sprogvalg?
[12:50–13:59] Kamilla Kraft, vært: Det er et virkelig godt spørgsmål. Tak for det. Det gør det på alle måder, synes jeg. Jo mere jeg kigger, eller forsker inden for det her område. Går det op for mig, og det kan man jo sige er banalt, men altså det her med, hvor meget en sprog betyder. Og jeg er jo typisk gået efter arbejdspladser, der ikke ligesom har sprog som en del af deres produkt eller den service, de udbyder. Jeg har kigget på byggepladser på metrobyggerier, skal i gang med at kigge på landbrugssektoren. Og det synes jeg er et fedt sted at få den her linse for, ja, hvad betyder sproget? Altså selvfølgelig er det samarbejdet med kollegaerne, og ikke bare den effektive del af at kunne kommunikere sammen, men også at skabe sociale relationer af sprog en stor del af. Jeg har et eksempel fra byggepladsen i Norge, som jeg tit bruger også sammen med mine studerende til undervisning, hvor der er hængt sådan en invitation op i frokostlokalet, hvor der står, at der er grill på onsdag i frokostpausen, og det er for alle på byggepladsen, og så står der, hvornår det foregår.
[14:00–15:43] Og den her tekst står på norsk, og så er der et billede af en sol og en person, der står ved en grill og vender nogle pølser. Og jeg synes, det er et fedt eksempel, fordi da jeg så det første gang for mange år siden efterhånden, så tænkte jeg, okay, der er et eller andet mismask i at sige, det er for alle, og så kun skrive det på norsk. Og det er der også. Altså, fordi man havde, langt de fleste medarbejdere, de var polske, og resten af dem var svenske. Men man kan sige, de svenske kollegaer kunne selvfølgelig forstå det. Men jeg vil også sige, jo mere jeg har kigget på den invitation gennem tiden, jo mere er det også gået op for mig, hvor meget hvem der nu end har skrevet den, har prøvet på at udtrykke sig ret simpelt og opstille teksten på en måde, hvor tidspunktet stod for sig selv, så det var let at afkode. Og der var nogle tegninger til at sige generelt om, hvad det var for en aktivitet. Så der tror jeg bare, at pointen er, at den måde, vi som forskere også fortolker de former for kommunikation, vi ser i feltarbejdet, de ændrer sig også over tiden. Men det var et eksempel. Nogle andre er jo for eksempel krav fra for eksempel sådan nogle institutioner som arbejdstilsynet, hvor det kan være, at man har krav om, at al kommunikation omkring sikkerhed, der er meget fokus på sikkerhed på den her type arbejdspladser, fordi der er mange ulykker, og i en periode tænkte man meget kommunikation. Altså det var kommunikationsbrister, der simpelthen skabte ulykker, fordi man kunne se, at det var migrantarbejdere, der var oftere udsat for ulykker end lokale medarbejdere. Så der var man meget inde i at prøve at regulere og sige, at alle skal informeres på et sprog, de forstår omkring sikkerhedsprocedurer osv.
[15:44–16:06] Og det betød også så i praksis nogle gange, at dem, der fx fik nogle bedre stillinger, sådan lidt lederagtige stillinger, det var nogen, der kunne kommunikere både med fx det polske sjak, men også med den norske ledelse. Så nogen, der kunne både norsk og polsk. Så nogen, som jeg har kaldt sprogmælgere i min forskning.
[16:05–16:24] Cathrine Pape, vært: Og det leder mig faktisk lidt hen til mit sidste spørgsmål her, at det her med, at sprog er magt. Altså, kan du prøve at fortælle lidt om, altså det er jo et virkelig godt eksempel på, at sprog faktisk går hen og bliver en kæmpe ressource og noget, der betyder rigtig meget i mange sammenhænge. Kan du prøve at fortælle lidt mere om, hvordan du har oplevet det?
[16:24–16:50] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, det oplever man lige netop i, for eksempel, hvem får muligheden for at blive sprogmælgere, fordi de kan kommunikere med flere grupper på arbejdspladsen, de får nogle bedre arbejdsforhold, typisk de fleste migrantarbejdere i byggesektoren er tit på dagskontrakter indlejet gennem vikarbureauer, hvor man har nogle helt andre arbejdsvilkår, end man har, hvis man er fastansat.
[16:53–17:11] Og der kan man typisk se, at sådan nogle sprogmælgere, at de kan få bedre stillinger. Det kan også være, at de får en bonusløn for deres sprogkompetence. Og det kan jo være, at de også med tiden får adgang til nogle ledelsesprivilegier. Og så er der også steder, der simpelthen valgte at sige, at man kun kan blive leder i den her virksomhed, hvis man kan tale norsk eller engelsk.
[17:10–17:25] Cathrine Pape, vært: Og det er et sindssygt spændende emne. Og her til sidst vil jeg høre dig, om du har tre gode råd til, hvad man skal være opmærksom på, hvis man nu har hørt det her, og får lyst til at kaste sig ud i at arbejde med feltarbejde.
[17:25–18:26] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, jeg synes, der er det her med tiden. Altså, feltarbejde er enormt berigende. Man lærer så meget, og der er så mange perspektiver, man hele tiden kan fordybe sig i. Og det er det, der er styrken ved metoden. Men tiden er noget, der bliver en udfordring. Så hvis man fx gerne vil skrive et bachelorprojekt eller et speciale, så skal man nok overveje det. Jeg har ret meget fokus på, hvad det er, jeg egentlig skal have besvaret igennem det her feltarbejde. Så tænker jeg også, at det altid er en rigtig god idé på forhånd at prøve at sætte sig ind i det felt, man gerne vil undersøge. Og husk på det her med, at et felt i dag sjældent bliver forstået på det der måde, så er det et bestemt geografisk område, men det er måske lige netop flersporgethed og arbejdsmigration, der egentlig er feltet. Og det kan du undersøge ved at kigge på arbejdstilsynets reguleringer. Du kan gå ud og kigge på en byggeplads og lave videooptagelser af arbejdspraksiser.
[18:26–19:00] Du kan interviewe forskellige medarbejdere og ledere, som alle sammen har forskellige perspektiver. Og du kan selvfølgelig se på, hvad består det sproglige landskab, som vi godt kan lide at kalde det, af? Altså, hvad er det for nogle plakater, der er sat op? Hvad er det for noget sikkerhedsinformation, der er tilgængeligt? På hvilket sprog er det tilgængeligt? Er der nogenlunde sammenblandinger af sprog? Og hvor er de i så fald? Hvad er det for nogle sprog, der bliver sat pris på? Så det der med at tænke, at det er ret bredt, hvad feltet er, og så prøve at have en basisforståelse af det, inden man faktisk kommer derud.
[19:00–19:09] Cathrine Pape, vært: Spændende. Og har du også, vi plejer jo altid at slutte af med et par anbefalinger, hvis man gerne vil vide mere om emnet. Kunne du komme med et par?
[19:09–20:26] Kamilla Kraft, ekspert: Ja, jeg vil gerne anbefale en afhandling af, eller en bog af Tara Goldstein, men det er hendes Ph.d.-afhandling, hun har skrevet om til bogformat. Den hedder "Two Languages at Work: Bilingual Life on the Production Floor" fra 1997. Den handler om, hvordan hun startede med at være interesseret i sproglæring på arbejdspladser, og så fandt ud af, at sproglæring på arbejdspladser, det kan vi godt kigge på, men sprog har så mange betydninger på arbejde. Det er lige netop de sociale relationer. Det er, hvem du har tillid til. Det er, hvem du har en magtrelation til. Så det har virkelig været min bibel på mange måder. Og i en helt anden boldgade, så vil jeg anbefale, at man kigger på den videnspakke fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration, som der er gode folk her på KU blandt andet, og RUK, der har været med til at udarbejde dem, til at skrive, den hedder Sproglæring på arbejdspladsen, og det er bare sådan et godt eksempel på, hvordan vores forskning kan blive brugt. Men jeg synes også, det er en meget nuanceret rapport, der også ikke kun stiller skarpt på det her med, hvordan kan man så lære sprog på arbejde, men også er arbejdspladsen egentlig den bedste arena for at lære sprog.
[20:25–20:31] Cathrine Pape, Vært: Så gode anbefalinger, og tusind tak, fordi du ville være med i dag, Lamilla.
[20:35–20:44] Du lyttede til Vi elsker eksperter. En podcast produceret på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.